Vi tog toget til fire byer i Italien. Her er vores rejsetips til badeferie og byvandring – og et fantastisk måltid mad

I sommeren 2022 rejste min familie og jeg på togskinner til proviserne Ligurien, Toscana og Emilia-Romagna i Norditalien.

I løbet af knap to uger besøgte vi byerne Sestri Levante ved havet, Montecantini Terme ved bjergene og den lidt oversete storby Bologna. Og så nåede vi også lige at se Venedig i de døende timer, inden toget fløjtede ferien forbi.

Både på og udenfor skinnerne er Italien et fantastisk rejseland for børnefamilier – i mit tilfælde med to voksne og tre børn på 4, 10 og 14 år. Vi planlagde rejsen efter, at vi både ville nå afslapning og badeferie, nyde naturen og besøge en større italiensk by. Bare ikke Rom, som hurtigt er proppet til kogepunktet om sommeren.

Hvis du selv overvejer en togferie, så kan det varmt anbefales – også med børn, og også trods de strabadser, vi stødte på undervejs. Selve togturen kan du på godt og ondt læse mere om i mit tidligere blogindlæg om den.

Herunder får du vores største oplevelser og bedste anbefalinger fra de byer, vi boede i. Og nederst et par linjer om, hvordan vi arrangerede rejsen.

Sestri Levante

Første stop på rejsen var Sestri Levante, en lille badeby øverst på den italienske vestkyst, godt 50 kilometer syd for Genoa. Byen har opkaldt verdens mindste gade efter H.C. Andersen, og hans tilknytning til byen er virkelig også lillebitte, fordi forfatteren ifølge sin rejsedagbog overnattede her én nat …

Badeferie

Men Sestri Levante kan også sagtens uden eventyrforfatteren. Der er strand på begge sider af den halvø, som byen ender i mod havet, og både italienske og udenlandske turister bader fra solopgang til solnedgang. Vi slog lejr der nogle timer ad gangen og lejede en parasol – men hvis du vil bo på stranden det meste af tiden, kan det nok godt betale sig at købe en parasol selv.

Vandretur

Hvis man bliver træt af vandet, er der masser af vandreruter omkring forbjerget Punta Manara, der ligger lige syd for Sestri Levante.

Jeg tog en af de korteste ture, direkte ud på toppen af forbjerget sammen med mine drenge på 10 og 14. Det tog under en time hver vej af stenede, smalle og af og til stejle stier. Udsigten og landskabet undervejs var belønning nok i sig selv, men der er også en fantastisk (og lidt skræmmende) udsigt fra spidsen af forbjerget. Højdeskræk anbefales ikke …

Cinque Terre

Har du set Disney-filmen Luca og tænkt, at den lille, pittoreske, farverige fiskerby nok var lige overdrevet nok? På den italienske kyst findes der faktisk fem af den slags byer, hvor de farvede huse nærmest står som hugget ud af klipperne.

Hver af byerne har deres egen charme. De går under fællesnavnet Cinque Terre, er FN-verdensarv og selvfølgelig en turistmagnet. Trods trængslen er de små byer dog stadig klart et besøg hver, og turen dertil tager kun 30-40 minutter med tog fra Sestri Levante.

Byerne Monterosso al Mare, Vernazza, Corniglia, Manarola og Riomaggiore er forbundet med tog og båd. Corniglia er dog svært tilgængelig, selv med tog, så vi valgte at se den søsiden, da vi sejlede forbi mellem to af de andre byer.

Montecantini Terme

Montecantini Terme er i sig selv nok den ”kedeligste” af de byer, vi besøgte. Den er mest kendt for operakomponisten Puccinis mange besøg i byens termiske bade. På en tougers ferie er byen udmærket som et afslappende getaway fra fra turiststrømmen – og den lille bjergby Montecantini Alto viste sig at gemme på et helt fantastisk måltid.

Tag en dukkert

Den offentlige, udendørs svømmebassin i Montecanti Terme er lidt nedslidt, men fuld af liv og glade svømmedage. Der er både bassiner til børn og voksne – og selvfølgelig de obligatoriske parasoller og strandstole til leje.

Gammel by i bjergene

På et plateau oppe af bjergsiden ligger Montecantinis gamle, charmerende bydel, komplet med et lille torv, små, skrå gader og en borgruin.

Man kommer derop med den røde kabelvogn, der er blevet trukket op og ned ad bjergsiden siden 1898. På torvet ligger der flere restauranter, der får fantastiske anmeldelser – og et par af den slags med biller på menukortet.

De gode restauranter kræver bordbestilling, formentlig i god tid. Det havde vi ikke. Så vi så os nødsaget til at spise på en af de mindre flatterende spisesteder, indtil …

Lille, fantastisk familierestaurant

… vi gik en tur ned til klostret i Montecanti Alto. Der så vi et lille, håndmalet træskilt med kniv og gaffel.

Nysgerigge gik vi en kilometers penge ud af en grusvej, gennem et skovbryn og hen forbi en indkørsel til et privat hus, der overbeviste mig om, at vi var gået forkert. Men det var vi ikke. Restauranten var vitterligt en familierestaurant, placeret på husets terrasse på bjergskråningen med udsigt over Montecantini Terme.

En ældre og en yngre kvinde gik og dækkede op på plasticbordene. Alt var reserveret, fortalte de os. … meeen, de satte da lige et ekstra bord op til os!

”You know how lucky you are”, sagde den unge af kvinderne, rapkæftet og kærligt, mens hun kom med de første retter..

Menuen er fixed, retterne enkle. Maden rigelig og helt fantastisk. Og det er så meget en familiedrevet restaurant, at bedstemor sidder og ser fjernsyn i stuen, som man skal forbi for at komme på toilettet. Det var uden tvivl en af feriens største – og spontane – oplevelser.

Bologna

Bologna er ikke Italiens største by, ikke den æstetisk smukkeste, ikke den med flest attraktioner. Men den lille storby på størrelse med Aarhus har verdens ældste universitet og en helt særlig charme med røde tagsten og overdækkede søjlegange over stort set alle fortove.

Kirker og tårne

Ud over det ældgamle universitet er Bologna også fuld af kirker. Hvis du vil se flere kirker i et hug, så ligger syv af dem filtret sammen i komplekset Basilica santuario Santo Stefano. Den ældste af kirkerne er helt tilbage fra 500-tallet.

Hvis man gerne vil besøge noget lidt mere jordnært end kirker, så er det bare med at gå op i byens højeste tårn, Asinelli-tårnet. Det er fra 1100-tallet og hælder en del – men det står stadig …

Is

Is er ikke bare is i Bologna, der lægger hjem til flere unikke ismejerier. Nogen af dem med så specielle smagsvarianter, at de mere er til voksne end børn.

Vi prøvede et par stykker, mens vi var i byen – og særligt Cremeria Santo Stefano og La Sorbetteria Castiglione var favoritter.

Santuario di San Luca

Som sagt er der masser af søjlegange i Bologna. Men ingen så lang som den ud til kirken Santurario de San Luca, der ligger fire kilometer udenfor selve byen.

Søjlegangen har over 600 buer fra Porta Saragozza og til kirkedøren. Nogen siger 666, djævlens tal, men det passer nu ikke helt … Til gengæld er det satans hårdt, – men givende – at gå i sommerheden hele vejen ud til kirken og ikke mindst op, op, op af trapper og stejle gange det sidste stykke. Selve kirken Santuario di San Luca er også særegen, men det er turen i sig selv, der er attraktionen.

I øvrigt: Der går bus begge veje til kirken, men den går sjældent. Vi endte med at gå tilbage til Arco del Meloncello, hvor der er flere linjer at vælge imellem.

Venedig

Jeg har ikke tænkt mig at dø, bare fordi jeg har set Venedig …

Men det var helt klart værd at bruge en eftermiddag på, og det passede perfekt med vores hjemrejse. Vi skulle med nattog fra Venedig ved 18-tiden, så ved at tage af sted fra Bologna om morgenen kunne vi bruge det meste af dagen i kanalbyen.

Gå rundt mellem kanalerne

Den store strøm af mennesker går lige fra togstationen, gennem gader fyldt med turistsouvenirs, over Rialtobroen og til Markuspladsen. Vi gik et langt stykke af vejen ad nogle af de andre smukke og smalle gader og passager, der bringer en rundt til den fantastiske arkitektur og stemning i Venedig.

Markuspladsen

Men jo, man skal da se Markuspladsen og Markuskirken. Hvis man vil indenfor, skal man stå i kø og betale billet i dyre domme, så vi nøjedes med at se det hele lidt udefra.

Gondoltur

En gondoltur er måske lidt kliché. Men hvis man én gang skal gøre det, så skal det da være i Venedig. Og faktisk er det ret flot at se bygningerne fra vandsiden og komme ind de steder, hvor det ikke er muligt at færdes til fods.

Sådan kom vi afsted

Hvis du selv vil på togferie i Italien, så findes der i hvert fald ét dansk rejsebureau, der arrangerer togrejser – og et søsterbureau, hvor du kan få turen inklusive overnatning.

Vi købte en pakkerejse med tog til Italien og overnatning på hotel i Sestri Levante. Men i stedet for at tage hjem på pakkerejsens dato fik vi udsat hjemrejsen med en uge og købte billetter (eller faktisk: Interrailpas) til de øvrige byer. Overnatningen i dem stod vi selv for at arrangere på AirBnB.