VesterbroVejr var et kunstprojekt på metrohegnet på Enghave Plads, skrevet af mig, illustreret af Rune Drewsen – og skabt sammen med alle, der ville være med.

Fra sommeren 2014 til foråret 2015 skiftede værket form efter de fire årstider i tekst og illustration. Teksterne blev skabt ud fra brugerbidrag fra instagram på hashtagget #VesterbroVejr og gennem indlæg, som alle og enhver kunne lægge i en postkasse på Byens Bogcafé.

Alle input blev brugt som inspiration til teksterne. Den første tekst om sommeren kom på metrohegnet i september 2014; den næste, om efteråret på Vesterbro, blev offentliggjort i november måned. I februar 2015 malede vi hegnet om til en sort vinter, og i maj brød foråret frem i VesterbroVejr.

VesterbroVejrs fire tekster om mig, dig og årstiderne i den københavnske bydel kan iøvrigt læses i forlængelse af hinanden – rundt og rundt som et möbiusbånd.

I efter året 2015 blev alle fire tekster sat sammen til et nyt værk på Halmtorvet. Illustrationen hertil blev en silhuet af byen, rekonstrueret på en ny måde. Silhuetten består nemlig af husgavle og udsigter fra en række af brugernes billeder fra Instagram.

Herunder kan du se værkerne, klikke for at se brugernes input, læse teksterne og se billeder fra processen.

Sommer

… og fulde som folkevognsrugbrød, er vi: af pizza, rosé,
projekter, kold kaffe. Vi søger op på Skydebanens tage,
ud i gul sommer på Sdr. Boulevard,
til blå himmel på græsset i Enghaveparken.
Bløde cykelslanger over havnen,
dine ben, der svinger ud over asfalten.
Istedgade er opløst
og skyggerne bleges. Som en hipster i møntvasken
bryder ord til regnbuer:
Nu i nat tordner Boschskiltet igen …

Efterår

… i knasende mørke og under Carlsbergs kraner
går vi i sort mens jernbaneterrænet
eksploderer i farver, forvitrer og forgår.
Naturen og minderne klæber mod asfalten.

Du er så smuk. Det hele er så meget. Det regner,
og du kan ikke holde tæt: taler om kaffeshots, kanelsnegle,
peach melba-himmel og andre gyldne øjeblikke.
Står stille i en rusten port på Vestre Kirkegård:
Jeg følger kun med tiden for at slå den ihjel …

Vinter

… med frosne arme
sidder du for dig selv i din kasse,
spejler du dig selv i din skærm?

Du er en cremekage pakket i vat
låser hver dag dig selv inde i en Fiat.
Jeg har også været karruselhest
og spændt for den vogn,
chai latte kl. 10 på Vesterbro Torv.

Åh, hvileløse julehjerte hvor vil du hen
med din fornuftige cykelhjelm
og dine opbyggelige træblæseinstrumenter?

Herude, hvor Hotel Astorias bagside
lokker med flugt på vinger,
synger jeg som en fugl på skinner
den første krokus op fra
rendestenen af ren refleks …

Forår

…. fra det åbne vindue og en Volvo i regnen på Værnedamsvej
strømmer lys og skygger, guldregn, erantis, rhododendron og melon-is.
Basilikummen vokser på ny og byen blomstrer os om ørene:

Jeg vil spire før jeg gror til, jeg bliver nok aldrig færdig
med Vesterbro og Vesterbro står aldrig tilbage.

Du læser dig ældre, drømmer dig klogere,
jeg vil stave dit navn under kraner og kastanjens lys,
over vin og røde negle.

Vi maler os i en stribe af sol.
Kærligt pakket ind i vat og blod, så unge, så rustne …