Holger – en metronovelle


Min novelle Holger blev først i november valgt som en af vinderne i årets Metro-litteratur 2013 – en konkurrence, hvor vinderteksterne udgives på Saxo.com og distribueres som QR-koder på en række metrostationer i København.

Holger er en novelle om en mand, der sidder stille og virker så rød. Det synes hans kone i hvert fald. Mens hun sætning for sætning forsøger at trænge ind til ham og give plads til det glas rødvin, de havde aftalt at drikke, får Holger tilsvarende mere og mere brug for plads og sværere og sværere ved at få luft. Og så er der det der røde skær – er det bare aftensolen, der lyser ham sådan op?

I 2013 kunne du altså få fat i Holger ved at besøge en metrostation og scanne QR-koden med din mobil, hvorefter teksten kvit og frit downloades til din mobil. Holger skulle man efter sigende kunne nå at læse på 4 metrostop …

Nu kan du i stedet downloade den lige her: