udmedpoesien

Tekst for Tid var navnet på de første oplæsningsarrangementer, jeg stod bag i København: En række weekender i sommeren 2002 læste jeg og en håndfuld andre yngre undergrunds-digtere op på Købmagergade v/ Rundetårn og på Kultorvet.

Året efter, i sommeren 2003, gentog vi arrangementerne under navnet Ud med Poesien, og afholdt oplæsninger på både Amagertorv, Købmagergade og Kultorvet.

Blandt oplæserne de to år var: Lars-Emil Woetmann, Jesper Sternberg, Kenneth Krabat, Claus Høxbroe, Christoffer Gertz Bech, Cecilie Lolk Hjort, Anne-Sophie Ellen Duvall, Rasmus Halling Nielsen, Boritz/ Ordkløver og Jacob Østergaard Nielsen.

Om publikum fik tekst for at give poeterne deres tid, eller om poesien bare skulle ud, ud ud, var formålet med oplæsningerne det samme begge år: at skabe et poetisk, opsigtsvækkende og kulturelt udfordrende modspil til de panfløjter, harmonikaer, forgyldte mimere og støjende fløjte-sælgere, der præger Københavns indre by i sommermånederne.

Share
Comments
One Response to “Ud med Poesien / Tekst for tid”
Leave A Comment

Mine små pip:

Arkiver

Kolofon

Kontakt mig: frederik (snabela) bjerreandersen.dk

Alt materiale © Frederik Bjerre Andersen 2010 - 2012

Denne side er bygget ved hjælp af: