Min debutbog, ‘Hovedpersonen’, lanceres 8. marts. Og det sker både med video, vinduesudstilling på Købmagergade og flere oplæsninger af værket – også med musik.
Allerede nu kan du få en forsmag på værket i den poesi-video, Siegfried Productions har skabt til et hjørne af teksten.
Oplæsning og vindue i Arnold Busck
Fra udgivelsesdagen og en uge frem bliver ‘Hovedpersonen’ også udstillet og oplæst i Arnold Buscks boghandel på Købmagergade i København. Bunkerne af bøger ledsages af uroer med Hovedpersonen selv.
Hver eftermiddag stiller jeg mig selv op i vinduet i butikken og læser et uddrag af bogen. Hvis bogkunderne lytter med hver dag fra mandag – lørdag får de på den måde ‘Hovedpersonen’ at høre i sin fulde længde.
Støjmusik og oplæsning
Allerede på onsdag, den 3. marts, optræder jeg sammen med musikeren Gustav Niepoort med en støjmusikalsk udgave af værket til Onkel Danny’s Joint på Vesterbro i København.
Lørdag den 6. marts er der reception for værket på Din Nye Ven i København. Ud over Bjerre Andersen + Niepoort optræder her Jorinde & Joringel-forfatterne Karsten Bjarnholt og David Læby. Og de poesi-musikalske Djs Folkegaven gør comeback med sød musik på en bund af sprødt sprog.
Se flere af mine fremtidige oplæsninger her.
‘Hovedpersonen’ udkommer 8. marts på forlaget Jorinde & Joringel. Bogen er illustreret af Simon Bang, der har skabt storyboards for de fleste store, danske instruktører – og som også står bag stregen på de klassiske covers til Sebastians ‘Skatteøen’ og Kim Larsens ‘Forklædt som Voksen’.
Læs mere på bjerreandersen.dk/hovedpersonen