Video og tekst: Mine hænder fyldt med havet + Planten Tonny

Teksterne “Mine hænder fyldt med havet” og “Planten Tonny” til Aarhusmesterskaberne i poetry slam 2006. Teksterne var med til at sikre mig mesterskabet dét år.

Herunder kan du læse begge tekster:

Mine hænder fyldt med havet

Mine hænder fyldt med havet, jeg skubber til siderne som urolige ark, som ord mod ord på papir opløser hinanden, og ryggen krummer hvid mod tungen, og bevæger bølgen bøjer mig mod bundens sten.Igen mine hænder fyldt med havet, jeg skubber igen siderne som urolige ark, som ord mod ord igen papir opløser hinanden, og ryggen krummer igen mod tungen, og bevæger bølgen bøjer igen mod bundens sten. Igen mine hænder igen med havet, jeg skubber igen siderne som urolige igen, som ord mod ord igen papir opløser igen, og ryggen krummer igen mod igen, og bevæger bølgen bøjer igen mod bundens igen. Igen mine hænder igen med igen, jeg skubber igen siderne igen urolige igen, som ord mod ord igen igen opløser igen, og igen krummer igen mod igen, og bevæger igen bøjer igen mod bundens igen. Igen mine igen igen med igen, igen skubber igen siderne igen urolige igen, som igen mod ord igen igen opløser igen, og igen igen igen mod igen, igen bevæger igen bøjer igen mod bundens igen. Igen igen igen igen med igen, igen skubber igen igen igen urolige igen, igen igen mod ord igen igen opløser igen, igen igen igen igen mod igen, igen bevæger igen bøjer igen mod igen igen. Igen igen igen igen igen igen, igen skubber igen igen igen igen igen, igen igen mod igen igen igen opløser igen, igen igen igen igen igen igen, igen igen igen bøjer igen mod igen igen.

Planten Tonny

Et par gader derfra boede planten Tonny i en Valby-agtig lejlighed. Dagen derpå gik han op og ned af de groftmalede vægge, skyggede for lysindfaldet og udspyede stille eder over gaden derude. Stuen var meget æske og slet ikke ludet hvid, på tværs var den vel nærmest skodgrå, selvbrunet og som Tonny’n selv såede det, en vissenvåd karseklipning.

Nær og næsten planten havde suget sit morgenvand og pisset ordret på gadeplanet, daflede han enormt mellem tid og rum i lejligheden en rundtenom ur, til trøjen var bestemt og trosserne trukket i et skohorn med creme.
Og så videre trin for trin og Tonny, der krukket faldt i hak på trappen og gydede jord på egne skår, grønthakket sammen grenfærdigt og muldsort i mødding. Komma.

Tonny hørte langspillerne turnere på mobilkarusellen, lavede sig en rundtenom med stilkede øjne og så straks dagligt blålys i kompleksitetslejets klukhuller.

Afstumpet, jordslået itu og nedstammende trak han sit plantedelte karrosseri i langdrag op ad gelænderet, lagde rødderne som hård hud i et vandkar og gik slukøret hjemmefra uden en værtindegave.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen 2017