Vi sparede over et ton CO2 ved at tage toget på ferie – det var næsten det hele værd …


Oprindelig udgivet på LinkedIn

Min families sommerferie i år gik til Italien – med interrail-billetter ud, rundt og hjem.

Langt det meste kørte egentlig på skinner. Men når toget ikke bare er et tilvalg, men begynder at blive en forudsætning, så er der altså et spor til den rigtig gode togferie, som DSBDeutsche BahnÖBBTrenitalia og de andre aktører burde se at få lagt.

Læs også mine rejsetips til de fire italienske byer, vi besøgte undervejs

Først lidt tal og fakta: Vi er to voksne og tre drenge på 4, 10 og 13 år. Vi rejste til strandbyen Sestri Levante, til bjergbyen Montecatini Terme og til den lille storby Bologna. Ifølge svenske klimatsmartsemester.se ville flyturen til og fra Bologna have udledt 1665 kg CO2 mod togturens 450 kg – altså en forskel på 1.215 kilo.

Prisen for en togrejse er helt sikkert dyrere end fly. Men indlandsisen smelter ikke mindre af, at vi sparer penge, så hjemme hos os har vi besluttet at undgå flyet, når vi kan. Vi bookede for nemhedenss skyld gennem en dansk togrejse-specialist, men man kan formentlig gøre det lidt billigere selv.

På forhånd var vi spændt på børnenes reaktion på 29 timers togtur, næsten nonstop. Men de fandt sig hurtigt til rette i togsæderne og nød, at de kunne gå frit rundt. En stor del af rejsetiden fik de lov til at se film og tegne – men vi hyggede os bestemt også sammen og så ud på landskabet, ikke mindst gennem alperne.

I begge ÔBB-nattog oplevede vi problemer med toiletter i udu: på grund af opkast eller tampon-sabotage. Det er ret skidt, når man allerede sidder klemt i et klaustrofobisk, rullende hotel i 11 timer … men vi holdt ud.

Det største problem på rejsen var i stedet de forsinkelser, der får hele rejseplanen til at falde fra hinanden som et fejlslagent spil dominobrikker. Og som efterlader én uden gyldig pladsbillet til næste tog – og med frygt for, om man kan nå at få provianteret, inden man efter 24 timers rejse sætter sig ind i et af de madløse, danske IC3-tog med lavt blodsukker og tre skrupsultne børn.

På udrejsen begrænsede forsinkelsen sig faktisk til én time, da rejseplanen først var blevet afsporet af et sløvt nattog til Zürich. Den ubetinget største forsinkelse fik vi derimod på hjemturen, og det var ikke engang togselskabets skyld: Hele banegården i Venedig blev afspærret i mere end to timer på grund af en bombetrussel…!

Vi kom dog afsted – men da vi vågnede næste morgen, var nattoget mod München stadig flere timer forsinket – og pludselig var det usikkert, om vi kunne nå sidste tog fra Hamborg til Danmark samme aften.

Jeg stæsede op i Reisezentrum på banegården i München, stod et kvarter i kø… for så at få lov til at forklare mit ærinde og trække et nummer til skrankerne. Næste afgang mod Hamborg nærmede sig og var kun 10 minutter væk, mens jeg kunne se rolige passagerer uden synderligt hastværk vende detaljer i deres rejseplaner med ekspedienterne, én for én …

Vi fik pladsbilletter, og vi nåede et tog til Hamburg og videre til Danmark. Men hvor ville det være fedt, hvis togstationerne lod forsinkede passagerer komme foran i køen. Eller, meget bedre, gav passagererne mulighed for at kæde pladsbilletterne sammen, så en forsinkelse i ét tog automatisk gav tilbud om pladsbilletter i næste forbindelse. Eksempelvis i en app.

Hverken forsinkelser eller bombetrusler kunne røre ved en fantastisk ferie. Men hvis flere skal rejse grønt ud i Europa, er der bestemt plads til forbedringer på skinnerne, allerede på denne side af grænsen.


Ét svar til “Vi sparede over et ton CO2 ved at tage toget på ferie – det var næsten det hele værd …”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *