Vælgervandring – tekst og lyd


Vælgervandring blev skrevet specielt til et poetry slam i Valby Kulturhus med politik som tema. Men jeg læste den også op på Hjortshøj Festival i 2014.

Hør teksten i klippet herover – og læs den nedenfor.

Vælgervandring

Da de mødte hinanden var de begge to studerende
hun synes først han en anarkistisk provokateur, lidt for generende
men til en fest hørte de punk på vinyl, han sang charmerende
og lokkede hende med til demoen for fri asyl, hvor han kom marcherende
med et parkering forbudt-skilt og stillede det ved panserne
hun løb med ham hånd i hånd, råbte: nu drikker vi os stive og danser, Det
var dengang hun boede i en nørrebro-kælder og han helt oppe på kvisten
de satte begge to deres kryds med sikker hånd ved Enhedslisten.

De gav hinanden et andelsboliglån i femårsgave
og købte grøntsagskasse når det ikke rakte med den økologiske byhave
Som supplement til den sidste SU havde de studiejob en masse
i weekenden diskuterede de politik og musik, over et halvtomt whiskeyglas
sagde hendes veninde at hun skulle overveje Socialistisk Folkeparti
det var der bare ingen der stemte på daværende tidspunkt, så det var der ikke noget ved
men efterhånden som livet gik op i eksamensangst og andelslånerater
begyndte de til gengæld begge to at blive små socialdemokrater

Sidste gang han brugte ord som klassesamfund og proletariatet
var da de sad med to små børn og større job i henholdsvis det offentlige og private
det var også omkring det tidspunkt de flyttede i villa på Frederiksberg
og hørte Tom Waits på det trådløse anlæg, mens de overvejede en au pair
til at hjælpe dem med at få hjemmet og hverdagen til at hænge sammen
når han havde businessophold i Qatar og hun stod for at få rammen
for kommunens budget til at holde: De pampere derinde er gale,
– sagde hun, og tænkte det kun måtte blive en enlig svale –
næste gang der var valg satte hun alligevel kryds ved De Radikale

Han endte hurtigt med kors og bånd og titel af administrerende direktør
han var afstøbningen af, hvad han femten år før havde kaldt en kapitalistisk kollaboratør
og selvom han i høj grad var tiltrukket af forvaltningen af frihedsbegrebet i Liberal Alliance
overtalte frimurerloge-brødrene ham til at give De Konservative en chance.
Han lobbyede for mindre afgifter til virksomheder, der ikke kunne følge
med den grønne bølge, han lærte at argumentere varmt for den danske tronfølge –
lovgivning, hans egne børns naive tanker om velfærdsstaten gled af på hans glatte ryg
han kunne sætte sine gamle bekendte til vægs i diskussionen om skattetryk.

Med tiden blev både hun og han dog trætte af politikernes grødsnak og uldne svar
når de hørte radioavis sagde de altid til hinanden: Venstre ved man IKKE hvor man har …
Den næste gang der var Folketingsvalg valgte de noget andet: at blive helt væk
det skålede de på i god Amarone den forårsaften på balkonen i Hornbæk.

Det var vist samme nat, de hørte varevognen i perlegruset og døren blev sparket ind
tre østeuropæere tømte sommerresidensen, mens en fjerde maste et jagtgevær mod hans kind.
Forsikringen betalte det hele, men de mistede alt af personlig værdi:
Hans gamle Che Guevara-plakat, hendes plader, fotoalbums og indiske sølvsimili.
Ved næste valg fik de en flyer stukket i hånden: for lukkede grænser og mere synligt politi
på vej til valgstedet nikkede de indforstået: De satte et sikkert kryds ved Dansk Folkeparti.