VesterbroVejr

Ud af det blå – farvel til digte.dk


Out of the blue and into the black
They give you this, but you pay for that
And once you’re gone, you can never come back
When you’re out of the blue and into the black

Neil Young, ‘My, My, Hey, Hey’

Det siger ikke så lidt om mit eget aktivitetsniveau på digte.dk, at jeg fik meddelelsen om sitets læggen-sig-selv-for-døden-og-i-graven via søndagsavisen. I Politiken står der at læse, at digte.dk er lukket ned – og at det skyldes en ‘beskidt tone’ på sitet.

Det er den påstand, jeg gerne vil kommentere på – men for god ordens skyld, så afdækker jeg først min egen halvkvalte aktie i ‘internetsitet, hvor skandinavisk litteratur opstår’ (intet mindre – skråt op til sagaerne og nordisk litteraturhistorie i fem bind, Island og Borgen er alligevel bankerot, det er på nettet at verden så dagens lys…åbenbart) …scroll ned til næste underrubrik, hvis du ikke gider læse det.

Ind i nettet og ud igen

Jeg sad nogle dage i efteråret 1998 og surfede rundt på det knap nok brolagte internet, og skrev for sjov ‘digte.dk’ i søgefeltet. Siden eksisterede sgu! Den var sort, der var vist nok et billede af en underlig ånd i en flaske på forsiden, og en række links pegede videre ind mod den hellige gral, drikkebægrene, hvoraf poesiens safter flød fra danske amatørdigtere en masse.

Jeg oprettede en profil, og i årene derefter smed jeg selv adskillige af mine egne, spæde tekster ind på sitet, anmeldte og kommenterede andre digtere og deltog også i et par oplæsnings-og-se-og føle-hinanden-arrangementer med andre digte.dk’ere på den daværende Café Poeten på Jagtvej, 2200 København N.

Kort efter at sitet i 2000 fik et ansigtsløft med ny databasestruktur og gasblåt design (det samme, der nu er blevet digte.dk’s dødsmaske) fik jeg mod og blod på tanden, og inviterede jeg en række andre poeter til at læse op på åben gade i København. Det blev i sommeren 2001 til arrangementerne Tekst for Tid, og samme efterår/vinter dannede jeg sammen med tre andre digte.dk’ere grupperingen Lyrikkanonen, der med årene blev til det nuværende Andersen & Nielsens Lyrikkanon (læs mere om den historie her). Gennem digte.dk deltog jeg også i digtfestivalen i Arden, jeg mødtes personligt med flere af digetrhovederne derindefra og i flere år skrev og modtog jeg kommentarer på mine tekster på sitet.

Der var en tid, hvor enhver skriver i den litterære undergrund kun eksisterede, hvis vedkommende var på digte.dk. Men den tid ebbede ud, så vidt jeg husker faktisk før Facebook gjorde sit indtog for alvor. For min ‘årgang’ af digte.dk’ere gik sitets navn efterhånden fra at fremkalde respekt og sammenhold til at udløse et bekymret og medynkende smil, hvis man forfaldt til at namedroppe ‘internetsitet, hvor skandinavisk litteratur opstår’ seriøst i en samtale.

‘I suger brun ludermås’

Nu er digte.dk altså lukket, og digtene fremover kun tilgængelige for forskere på Det Kongelige Bibliotek. Grundlæggerne, Anders Riis og Rasmus Beck, forklarer det i en afskedssalut på digte.dk selv med, at sitet har ‘udtjent sit formål og ikke længere leverer den fornødne platform og grobund for et kreativt miljø’.

I dagens Politiken har forklaringen taget en anden drejning, lagt i ordene på den mangeårige digte.dk’er og moderator John Nyberg. Her hedder det sig som nævnt, at lukningen skyldes en ‘beskidt tone’ – at ‘aggressioner fra virkeligheden også trænger ind mellem digtenes strofer’ og i debatten. Nyberg og de andre moderatorer har forsøgt at dæmme op, men på grund af det forældede system kunne de kun slette en hel debattråd, ikke de enkelte indlæg, og det har gjort stemningen endnu værre blandt kamphanerne.

Som udstillingsmodel for den hårde tone bruges især digteren Keith (som fejlagtigt staves Kieth i artiklen), der blandt andet citeres for følgende i en debat:

”I suger allesammen brun ludermås i middelmådighedens sorteste øllebrødshelvede (…) SKRIV dog bare, eller – HVIS I elsker at knevre prætentiøst og pseudodybt – start på litteraturvidenskab med de andre svanse, eller nånting, Forspatterskolen. Skrivning er – ligesom knepning og slagsmål – mest noget som fordrer MAVE og NERVE, ikke cerebral tyndskid som dette”

Hårde ord, ja. Men historien rummer en række gevaldige påstande og deraf følgende problemer. Jeg ved ikke, om de rettelig bør tillægges Politikens journalist eller John Nyberg, men forudsat at journalisten formentlig ikke har haft tid til det store gravearbejde, er det for eksempel sandsynligt, at ovenstående debatcitat af den hårde skole er fundet frem af John Nyberg.

Rettelse 17/1-2010: John Nyberg giver i en kommentar her på siden udtryk for, at sagen hænger anderledes sammen. I det indlæg, han henviser til i debatten på digte.dk, skriver han, at han ikke har givet oplysninger om debattonen på digte.dk videre til journalisten – men at journalisten selv har henvendt sig. Da digte.dk snarligt lukker helt ned, har jeg tilladt mig at kopiere Nybergs indlæg. Læs hele indlægget her.

Fem problemer

Problem 1: Citatet er iflg. Keith selv fra 2004 (skrev han på sin Facebook-profil d. 10. januar), og kan altså næppe siges at være del af den nuværende, påståede hårde, debat. Af de andre citater, der bringes med artiklen, er det for mig at se kun dem fra samme Keiths hånd, der står distancen som ‘beskidte’.

Problem 2: Man kan spørge, om den hårde tone på digte.dk nødvendigvis udgør et problem? Det er et forum for en lukket kreds, der selv vælger at deltage og lægge deres tekster ud. Er det så ikke i orden, at der bliver kritiseret og gået til stålet med hårde ord? Eller: er det ikke et reelt valg at beslutte, at man ikke må gå til den i debatten i samme grad som i digtene?

Problem 3: Moderatorerne og bagmændene på digte.dk kan i forlængelse af ovenstående selvfølgelig ønske at luge ud i deres blomsterbed/blomsterhat, men da sitet i forvejen har indført digital signatur, kunne de vel bare udelukke visse, ikke brugere, men cpr-registrerede personer fra debatten eller hele digte.dk. Hvis de ville… Jeg ved heller ikke, hvilken indsats der er gjort for at få et nyere moderator- og debatsystem op at køre, men med digte.dks relativt brede brugerkreds burde det være muligt at søge og finde støtte…om ikke i år, så før.

Problem 4: John Nyberg citeres i artiklen for følgende: ”Der er også digtere, der har brugt debatforummet til at aftale, hvor og hvornår de skulle mødes for at slås”. Så vidt jeg erfarer, var selv samme Keith også indblandet i dén ophedede debat. Men var der andet i det end ord – eller det bare noget John Nyberg går ud fra? For mig at se er det oplagt, at skønlitterære skribenter heller ikke altid forholder sig 1:1 mellem ord og handling, når de skriver i en debattråd…ovenikøbet en debattråd for digtere.

Problem 5: John Nyberg optegner en klichéfyldt karakteristik af ‘digtersjælen’ og lægger den til grund for den hårde debat – der altså igen siges at have ødelagt det for alle andre. To citater: ”jeg tror, at digtere har nogle særlige temperamenter. De kan eksplodere pludseligt” og ”andelen af digtere, der er i kontakt med det psykiatriske system en smule højere end for gennemsnitsdanskere” (indirekte citat). Hvor dælen har John Nyberg dén fra? Har Dansk Forfatterforenings undergruppe af digtere fået lavet en helbredsundersøgelse – eller er der en stor brugerundersøgelse på digte.dk, jeg glippede? Jeg ser den drivende og utilregnelige James Dean i ‘Øst for Paradis’ for mit indre blik, kombineret med en mascara-sort Strunge-type på et ludkoldt loftsrum… Jeg har selv brugt mascara, ja, og jeg har mødt folk på digte.dk, der var på kant med både samfund og livet selv, men sådan er man altså langt fra nødvendigvis, fordi man skriver ord og kalder dem for digte.

Kom dog videre

Min pointe er ikke, at digte.dk bør genåbnes, fordi en artikel i Politiken ikke står distancen for saglig luknings-argumentation. Men det er ærgerligt, at lukningen skal begrundes med usaglige argumenter, digterklicheer og hænges op på en, enkelt person, der nærmest ene mand udstilles som den antichrist, der lukkede digte.dk. Hans voldsomme fremturen indeholder i øvrigt for mig at se, om ikke poesi, så i hvert fald grovkornet humor….men det er måske bare mig.

Der er nok af andre steder, digterne kan fortsætte på nettet: der er allerede oprettet en Facebook-gruppe for hjemløse digte.dk’ere, fyldepennen.dk findes stadig og en håndfuld lidt mere talentfulde kan måske få chancen på anarkiet.blogspot.com.

Digte.dk er væk, teenagepigerne, de tres-år-men-stadig-håbefulde-digtere og alle os andre kan stadig nå at fjerne deres stjernestøv og skidt fra krogene. Mange mister poesiens svar på radioens Det Elektriske Barometer, men i stedet for at græde eller kontakte psykiateren er der nu rig lejlighed til selv at kreere og skabe nyt – alene, eller sammen med andre. Se at komme videre fra middelmådighedens sorteste øllebrødshelvede.

It’s better to burn out
Than to fade away
My my, hey hey…


11 svar til “Ud af det blå – farvel til digte.dk”

  1. I de oprindelige tråde fra dengang, var der INGEN som holdt igen, jeg var måske bare den mest "grafiske", eller "sjove". Jeg er selv blevet "truet på livet" fire-fem gange, og alle i min familie – inklusiv mig selv – har fået virtuel lort på hovedet på digte.

    Det er imidlertid ikke noget der hverken ophidser, bekymrer eller egentlig irriterer mig, for det var skideskægt. Og nogle gange, når bølgerne gik virkelig højt, var det helt fantastisk skægt – og kreativt og velskrevet og lærerigt.

    Nyberg og ham der filejsen glemmer også, syns jeg – bare sådan for redelighedens skyld – at jeg havde 129 anbefalinger og langt over en kvart million læsere derinde. Så jeg MÅ jo have kunnet andet også. Men hey.

  2. Det ville klæde dig, hvis du forholdt dig til det, som jeg har skrevet på Frit Forum på digte.dk og på Facebook-gruppen (digte.dk) i stedet for at gætte på sammenhænge og ophav for artiklens elementer. Helt grundlæggende, at jeg aldrig har sagt eller ment, at digte.dk lukker pga debattonen. Det er Politikens helt egen udlægning – i følge journalisten i øvrigt på baggrund af en tidligere artikel i Berlingske samt "noget, han havde hørt".

  3. og til ketty: Nej, da. Jeg glemmer ikke, at du har haft nogle læsere af dine digte. Det har du jo oftere end jævnligt skrevet i Frit Forum på digte.dk. Du er, som jeg husker det, nr 3 på listen – med ca. 40% af det antal læsere, som jeg har haft.

  4. Jeg har æren af at være den, der nogensinde, målt over en tremåneders periode, har skrevet mest på Frit Forum. Dette under en (store ord, men ok) flame war med blandt andre Keith som involveret, øh, skal vi kalde det "counterpart". I slutningen af denne "krig", hvor ord blev sprunget i luften og samlet igen på nye måder (fedt!), hvor personangreb hørte til dagens forunderlige uorden, hvor personlige hævntogter og sønderrevent behjertede forsøg på healing kørte parløb a la borderliner on the run.. i slutningen af dette blev undertegnede smidt ud fra digte.dk på et i øvrigt latterligt påskud. Fred med det, og efterfølgende skete der ikke meget på sitet. Spørg enhver.

    MEN.. der var jo mening i det. Fra min side et forsøg på hvorlangt man kunne nå umodereret, fuld åbenhed og spontanitet. Det var fantastisk og det kan aldrig erstatte af færdige tekster, så sublime din end må være, i trykte bøger på biblioteker, hvor man så kan komme og låne, måske for forfatternes vedkommende mødes i særlige fora, mere eller mindre kedsommelige, ikke nødvendigvis, men forbløffende ofte..

    F.u.c.k hvor fedt, dialog, samspil(sshootout), det er HER, det nye er, det er HER eventyret begynder, ikke det sædvanlige røv- og navlepil – men selvfølgelig gerne inklusive pilleriet også, no limits i en socalt set selvregulerende sammenhæng. Kaos, ja, men gåen mod.. noget.. if just people learn to take the heat, it might be the way to conquer new inner and outer territories! Making way for both revolution and.. NICE.

    Så hvis man lige i 5 minutter kan droppe rygklapperi, uægte alliancer og bogudgivelser, så tænk lige på, at en vis udvikling vil gå videre på fora verden over, i sin essens umodereret.

    Vi er, hvad vi er, så lad os vænne os til at udtrykke os åbent.

    Nicht wahr?

    Klar!

  5. "The wise man said, your journey is over, rest in peace. Now your soul will find El Dorado."

  6. "Down the Valley of the Shadow,

    Ride, boldly ride,

    The shade replied,

    If you seek for Eldorado!"



  7. Sjovt igen at læse kommentarer fra nogle af de gæve, gamle kæmper på digte.dk. Jeg var måske knap så "stor" derinde, men dog læst af adskillige tusinde læsere med anbefalinger og kommentarer og hvad dertil hører. Jeg deltog også i nogle af de tit ret syrede debatter og savner dem sgu faktisk ind imellem – tro det eller lad være!

    Men hvad der er værre: Jeg savner mine digte, som det ikke er lykkedes mig at få fat i, og jeg har være så dum ikke at beholde kopier af dem. Kort sagt har jeg kun yderst få tilbage i mine egne gemmer. Er der virkelig ingen mulighed for at få fat i dem igen? Man har vel stadig copy righten eller?

    Åh, vel er papiret falmet

    men pennen

    holder jeg højt

    og fast

    som et forsvar

    mod fordummelsen

  8. det ville jeg faktisk også godt vide. jeg har nu mistet mange digte som betyd noget for mig men jeg ef den ene aller anden grund ikke har kopi af mere…..er der slet ingen måde at få fat i dem mere??

  9. Hej Janet og C.C. Clausen – der var så vidt jeg husker et ret stort "vindue" fra annonceringen af digte.dks død til den sidste server stoppede. Og i mellemtiden kunne alle, der var oprettet som brugere, gå ind og hente en fil ned med deres samlede tekster på digte.dk.

    Og copyright-krav osv. hjælper ikke, hvis man har mistet sine tekster i fremmed land (skrev I direkte ind i digte.dk-skabelon, eller hvad?); digte.dk var et frivilligt foretagende og folkene bag udstedte så vidt jeg ved ingen garantier om at gemme folks skriblerier til de evige tetrabyte-marker…

    • MEN…. kunne digte.dk ikke have sendt en mail ud til alle der var tilmeldt, så man havde en chance for at få sine digte ud, selvom man ikke lige besøgte sitet i den periode, hvor der stod at den blev nedlagt? Jeg vil frygtelig gerne have mine digte igen, da de var personlige og til min datter og min afdøde far. Synes da at man skal have en chance, når man vælger at publicere sine personlige ting på et site uanset om det var et frivilligt foretagende eller ej. Jeg mangler mine digte og er rigtig ked af at jeg ikke kan få dem igen. Det er jeg vist ikke ene om. Måske man kunne overveje om der kunne åbnes for en lille tid, sende en mail ud til brugerne, så man VED og har en reel chance for at få sine digte igen.

  10. Hej, alle jer der har mistet jeres digte, fordi det (så pludseligt) lukkede ned.
    Jeg har også en del digte, der ikke er gemt andre steder, men jeg var allerede “dengang” for sent ude, ved slet ikke om man kunne hitte sine digte et sted, hvis man havde flair for internet. – Det gør mig rigtig ondt for dig Sand. Nu er det jo længe siden du skrev her, så jeg ved ikke om du har fået noget ud af din leden.

Skriv en kommentar