Video og tekst: Vinter-digt til VesterbroVejr

Tredje version af mit værk VesterbroVejr på metrohegnet på Enghave Plads er netop blevet færdig.

Her er teksten, som pryder hegnet sammen med Rune Drewsens illustration – og med masser af input fra brugernes bidrag med hashtagget #vesterbrovejr.

VesterbroVejr #3 – Vinter

… med frosne arme
sidder du for dig selv i din kasse,
spejler du dig selv i din skærm?

Du er en cremekage pakket i vat
låser hver dag dig selv inde i en Fiat.
Jeg har også været karusselhest
og spændt for den vogn,
chai latte kl. 10 på Vesterbro Torv.

åh, hvileløse julehjerte hvor vil du hen
med din fornuftige cykelhjelm
og dine opbyggelige træblæseinstrumenter?

herude, hvor Hotel Astorias bagside
lokker med flugt på vinger,
synger jeg som en fugl på skinner
den første krokus op fra
rendestenen af ren refleks …

vesterbrovejr-vinter

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen 2017