Tekst: Forfatter, en formiddag

By 30. august 2012 juli 3rd, 2013 Litterær blog, Løse tekster


Ja, nu er den der. Når Torleif kigger sig i spejlet lige lidt med siden til, kan han se den, den der gnist i øjet: inspirationen: Nu er Torleif forfatter.
Og så handler det bare om at komme i gang, det har Torleif selv læst. Simpelthen, sætte sig ned og skrive sig selv helt ud og lige ind i litteraturhistorien og bibliotekernes hyldemeter.

Og Torleif har været forudseende og tændt pc’en op allerede da han spiste havrefras og var i bad. Det er en ældre model, en Toshiba fra lige efter årtusindskiftet, men det er bare mere autentisk, synes Torleif, lidt ligesom Jack Kerouacs transportable Underwood-skrivemaskine fra 1930’erne.Torleif har godt nok ikke læst Kerouac, men jo, han har da On the Road stående, på reolen lige her ved siden af –

Nå, det første man skal finde, er jo et plot, og Torleif tænker meget i noget med en detektiv, der opklarer et mord, nej vent, en sammensværgelse. Og det skal være hårdkogt, det skal det, tåget, regnende, blæsende og helt forfærdeligt fuld af sprut og røg, ikke så meget café latte og bleskift som i de der femilet-krimier, man hører så meget om. Og så skal skandalen måske være noget med vindmøller eller økologi, ja, økologi er sådan oppe i tiden, tænker Torleif og åbner et vindue og tager cigaretpakken frem fra forfatterskuffen: Den idé skal satme fejres.

Men efter at have hostet et par gange og harket et par gange mere indser Torleif, at han sgu ikke er så meget til det med plot. For det forudsætter ligesom en sammenhæng, kausaliteter, mellem ting, tænker Torleif, og hvornår ved man lige, at der er dét mellem ting, og hvem kan med rette påstå at vide det? Nej, den vogn vil Torleif eddermamne ikke spændes for, så er han meget mere til noget cut up, collage eller… systemdigtning. Systemdigtning, Torleif smager på ordet og læser lidt om det i en bog, og beslutter, at man da vist godt kan skrive noget om nogle mennesker ind i sådan noget systemdigtning. Hvis han er heldig, er det måske aldrig blevet gjort før. Fandme godt tænkt, tænker Torleif og beslutter sig for at holde op med at bande, det passer ikke rigtig til sådan en avantgardistisk systemdigter som ham.

Så er det blevet tid til lidt frokost. Men Torleif kan slet ikke lade være nu, så mens han smører den første rundtenom med torskerogn, tænker han allerede videre. Der skal jo være en hovedperson med i hans systematiske persongalleri, men hovedpersonen er nok alligevel det sværeste, så Torleif starter i stedet med at udtænke nogle bipersoner …Men det er alligevel lidt svært, sådan mens man tygger groft økologisk surdejsrugbrød. De skaber måske også bare for meget larm bipersonerne, og den eneste Torleif alligevel kan komme i tanke om, er naboen. Og han larmer i hvert fald, ikke mindst lige nu, hvor han klippet hæk.

Efter en mad med roastbeef kigger Torleif lidt i sin litteraturbog, indtil han opdager at det er Lones graviditetsbog, og at epiduralblokade ikke betyder varig mangel på inspiration til episk digtning. Nå, så skidt med det systemdigtning. Det er alligevel bedre med bare en hovedperson, og hvorfor så ikke bare bruge mig selv, tænker Torleif, jeg kan vel være lige så god som alle andre. Ja, jeg kan jo bare skrive min egen biografi – måske endda i tredje person. Og  så sætter forfatteren Torleif sig ned ved sin ti år gamle Toshiba. Og skriver og skriver – til han har halvanden side. Og er glad og tilfreds med resultatet.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen