I dag deltager jeg i litteratur magasinet Slagtryks festival, der meget ordret hedder Slagtryk Festival og foregår på Café Teatret. Det er et arrangement for den smallere (men immervæk ofte meget spændende) litteratur. Fra klokken 11-16 består programmet blandt andet af læsegrupper, og alle deltagere er blevet bedt om at medbringe en tekst.
Jeg deltager, så jeg medbringer også en tekst. Den hedder “Afpudsning”, er så langt fra afpudset, men kan ses nedenfor. Min intention er at genpublicere den efter dagens session med de rettelser og den efterkritik, jeg nu engang får (det KAN også ende i et tomt indlæg, fordi teksten ganske enkelt er får ringe ved nærmere eftersyn ..)
Fra klokken 16 er der åbne døre (entre: betal hvad du synes!) og fuldt program på tre scener frem mod klokken 24. Se programmet her.
Nå, men det var den tekst:
Afpudsning
Der er rum til hver af de firetusinde uger
der en efter en falder ud mellem fugerne
i mit hus før det hele så pludselig krakelerer
på køkkengulvet under afpudsning af svinemørbrad måske
som et ansigt i vintersol på brostenene i en vildt blomstret gade
ved azurblå kyster eller i en seng på et forladt hotel
på Herlev hospital.
Derefter håber jeg ingenting kan ingenting vil
Derefter ved jeg ingenting er ingenting skal
nok give slip på hver af de otteogtyvetusinde dage
der en efter en bør gribes som stenene der falder
fra murværk for brystet eller fra hoften du svajer med, let
mens du tæller sekunder ned, åbner øjnene for
igen at lede efter mig i solen til vinter på stenbroen eller
i gadens kys på et forladt hotel eller i vilde blomster i en seng
på Hvidovre hospice.
Derefter håber du alting kan alting vil
Derefter ved du alting er alting skal
nok komme efter det. Resten er toogtyvehundrede uger
og et ansigt på køkkengulvet, azurblåt, måske
under afpudsningen af en svinemørbrad