Som freelancer gik jeg blandt andet efter at skrive kulturartikler – det var nemlig kulturjournalistikken, der oprindelig trak mig mod en uddannelse som journalist, Da professor Ib Poulsen udgav et digert værk om radiomontagens historie og tidsalder sprang jeg til og skrev om digitaliseringen af alle de gamle bånd. Artiklen blev bragt i Weekendavisen.

Digitalisering. Danmarks Radios arkiv indeholder ifølge professor Ib Poulsen lydkulissen til 80 års dansk kulturhistorie. Mens lyden langsomt forsvinder fra båndenes overflade, sætter institutionen 10 års digitalt redningsprojekt ud i bølgerne.

Statsradiofonien som spejl på samfundet

Af Frederik Bjerre Andersen

”Så sidder vi her og vugger – der sidder selskabet – ja…. det er faktisk ikke let at sidde med en båndoptager og mikrofon i hånden”.

På spolebåndet kæmper reporterens stemme med rejsedeltagernes jublen. Statsradiofoniens reporter Viggo Clausen er på vej med en flok danskere til Harzen, og taler med dem om så forskellige ting som byens bronzespringvand fra 1340 og den æggepunch i tandglas, de drikker på vej til Ratscafé i byen Goslar.

Radio-featuren på spolebåndet er fra 1956 og ligger til hverdag gemt i Danmarks Radios arkiv, hvor institutionen opbevarer udsendelser fra 1930’erne til 1980’erne på gamle bånd og lakplader. Det er nok sjældent, at nogen sætter Clausens feature-reportage Selskabsrejsen eller en af de 120.000 andre timers udsendelse på musikanlægget for et genlyt. Men det burde man måske gøre i ny og næ, for ligesom mange af de andre timers radio udgør busturen til Harzen nemlig et kulturhistorisk dokument. Selskabsrejsen skal derfor digitaliseres, så historien ikke forsvinder mellem flosser og udfald på det skrøbelige spolebånd.

Med det nye medieforlig, som Folketinget vedtog i begyndelsen af juni, har Danmarks Radio foreløbig fået 75 millioner kroner til det store digitale projekt, der i løbet af de næste 10 år skal sikre alt tilgængeligt radio og tv for eftertiden. Men den samlede pris for den totale digitalisering er nærmere 284 millioner. Fordi det endnu ikke er sikkert, at alle de værdifulde optagelser når med videre gennem det 21. århundrede, redder Danmarks Radio i første omgang de optagelser, der har en truende forfaldsdato på etiketten.

For nyligt forsvarede professor Ib Poulsen sin disputats Radiomontagens og dens rødder på Roskilde Universitetscenter, og satte dermed nyt fokus på den store kulturhistorie, der ligger i Danmarks Radios arkiver. Poulsens disputats gennemgår udviklingen for reportagen, featuren og andre radiogenrer, der fører frem til den danske radiomontage, og i disputatsen illustrerer han desuden det unikke indblik, de ældre radioudsendelser giver af datidens danske hverdagskultur.

En af de første banebrydende udsendelser var Sven Alkærsig og Willy Reunerts feature-udsendelse Manden i Kælderhalsen fra 1946, der udstillede efterkrigstidens bolignød i æteren. Reporter Sven Alkærsig besøger blandt andet Fru Poulsen, en enlig mor på Christianshavn, og bliver vist rundt i hendes rottebefængte lejlighed. Det er ifølge Ib Poulsen ikke bare et radiohistorisk skærepunkt, men også et kulturhistorisk vidnesbyrd om Danmark, der viser noget andet og mere end litteratur og billeder fra perioden kan.

”Der er et nærvær i mange af udsendelserne, fordi deltagerne ikke optræder som repræsentanter for noget som helst. Man har næsten direkte indgang til, hvad folk tænkte og følte. Montagen er et radiofonisk spejl af samtiden, både kulturhistorisk og kulturanalytisk” siger Ib Poulsen, der har hørt hvad der svarer til 5 måneders uafbrudte radio-montager som led i forskningsarbejdet.

Fra 1930’erne er det de såkaldte hørebilleder, der illustrerer Danmarks geografiske og sociale kanter. En udsendelse foregår for eksempel i et husmandshjem, hvor konen har født 25 børn – heraf et sæt trillinger, der døde under fødslen i tørvemosens pløre, hvor konen gik og arbejdede. Udsendelserne under 2. verdenskrig er påvirket af den tyske censur, men omgås den i nogle tilfælde også med ironi. Efter krigen begynder radioens features og montager at lade ”almindelige” mennesker komme til mikrofonen. Desuden bliver lytterne op gennem 50’erne mødt med flere og flere udsendelser i højtalerne, der vil have dem til reflekterer over et emne frem for at tage politisk stilling. Ifølge Ib Poulsen kan den udvikling for eksempel ses fra Sven Alkærsig og Willy Reunerts socialkritiske reportage Manden i Kælderhalsen til Viggo Clausens Selskabsrejsen, hvor udsendelsen ikke tager stilling, men viser frem.

Før Folketingets politikere gik på sommerferie i år, vedtog de et nyt medieforlig, der er gyldigt fra 2007 frem til 2010. Med i forliget er 75 millioner kroner til det digitale projekt, der skal sikre de mange montager, Ib Poulsen har benyttet til sin afhandling, og en lang række andre lydsider af den danske kulturhistorie. Men det bevilgede beløb er kun nok til at dække en brøkdel af arbejdet. Institutionen har selv sat prisen for den samlede digitalisering til 284 millioner kroner, for ud over båndmaskiner og digitale tape-robotter skal der også bruges arbejdskraft. Masser af menneskelig arbejdskraft faktisk, for en times bånd kan let tage halvanden time at overspille, hvis der er fejl i lyden, eller båndet knækker.

De 75 millioner ser derfor ud til at skulle prioriteres på det materiale, der er mest bevaringstruet. Det betyder dog ikke nødvendigvis at de ældste lakplader og spolebånd straks kommer for tur, for de er tilsyneladende mere standhaftige end de DAT-bånd, Digital Audio Tapes, som Danmarks Radio optog alle udsendelser på fra 1989 og frem til indførelsen af nutidens harddiskoptagere. Internt i Danmarks Radio er det kendt, at mange af DAT-båndene allerede er ved at gå tabt – for den vedligeholdelse og overspilning til nye bånd, som systemet kræver, har institutionen aldrig fundet nok penge til. Nu ligger de små, digitale bånd med over 350.000 timers udsendelse pakket i flyttekasser, stablet i tre lags højde på Islands Brygge, i standby-position indtil det nye fugtigheds- og temperaturstyrede arkivrum i DR Byen er færdigt.

De porøse kulturminder kan let gå til, hvis temperaturen eller luftfugtigheden er forkert.

De nyere udsendelser er lige så bevaringsværdige som de ældre, som led i en fortælling om det danske samfund. Ib Poulsen omtaler i sin doktordisputats eksempelvis en lang række af Danmarks Radios prisvindende montage-udsendelser, der, ud over deres i sig selv fantastiske fortællinger, rummer et indblik i en samfundstendens de sidste 30 år. Fra 1978 og frem var det mandlige journalister, der vandt international hæder for deres udforskende reportager, eksempelvis Niels Peter Juel Larsens Rejsen til iskanten, om en fangerkultur i Nordgrønland. Efter 1993 er det imidlertid de kvindelige journalister, der tager hæderen med mere portræt-prægede udsendelser, som Kirsten Laumanns Du milde kineser, der beskriver en musikbegavet kinesisk drengs kamp mellem klaverundervisning og computer.

”De kvindelige montage-journalister har valgt nogle lidt mere empatiske emner end mændene. Men udsendelsernes karakteristik peger især på en stigende individualisering af samfundet, som vi også taler om i mange andre sammenhænge. Montagerne er på den måde et kulturbarometer,” siger Ib Poulsen.

Når det store digitaliseringsprojekt går i gang, bliver udsendelserne en efter en sat på pladespillere, spolebåndoptagere og DAT-maskiner. Når medarbejderen trykker på play, kopieres alt fra Pressens Radioavis til Kaptajn Jespersens morgengymnastik over til en såkaldt tape-robot – en kæmpemæssig digital juke-boks, der selv sørger for at renovere det stødt stigende antal udsendelsestimer fra Danmarks Radios mange frekvenser.

Selvom Ib Poulsen, når han selv skal sige det, har brugt ”timer, dage, måneder, år” på at gennemlytte radioarkivets beholdning af montager og featureudsendelser til sin doktordisputats, så finder han det vigtigt, at Danmarks Radios store digitale projekt sørger for at få alle genrer med.

”Musik er lige så vigtigt som taleprogrammer. Og hvis orkestret til en torsdagskoncert i 1955 spillede med en særlig betydningsfuld dirigent, har det lige så stor kulturhistorisk værdi som en radiomontage. Underholdningsprogrammerne og Giro 413 er også lige så interessante som såkaldt seriøse programmer, fordi de fortæller noget om hverdagen i samtiden,” siger Ib Poulsen.

Han afventer selv med spænding, om digitaliseringen også medfører en større offentliggørelse af det enorme arkivmateriale, så både forskere og folk i al almindelighed kan få adgang til det. Offentliggørelse af radioens bagkatalog af udsendelser vil kræve afklaring af rettighederne for komponister og musikere, og hvis materialet decideret skal udgives på cd’er og dvd’er, skal nogle af de medvirkende også spørges om lov. Men ifølge Ib Poulsen er der fordele ved at få materialet gjort tilgængeligt for den danske offentlighed. For det første kan det inddrages i undervisningen i folkeskole og gymnasium, hvor radioen kan være et godt kulturhistorisk supplement til tv, film og litteratur.

”For det andet, når man ser på en genstand, kan man komme til at mindes første gang, man så den samme ting, fornemme hvordan man havde det og i hvilken sammenhæng. Det gælder også, når man hører noget. På den måde kan radioudsendelserne give en mulighed, som jeg tror, mange der er oppe i årene, vil synes er spændende: man kan generobre sin egen fortid”.