Sidste år købte jeg en notesbog i New York. Ikke hvilken som helst notesbog, men et lille hæfte fra organisationen Sketchbook.

Konceptet er, at man fylder sin notesbog ud med illustrationer og/eller tekst og returnerer den til Brooklyn, hvor tusindvis af notesbøger står i tætpakkede bogreoler, klar til at blive hevet frem af de besøgende i den lille butik. Sketchbook sender også notesbøgerne på “tour” rundt i USA, hvor de deltager i forskellige udstillinger. Det er måske mere pop end art, og notesbøgerne svinger da også lidt i kvalitet, genialitet og kreativitet …

… men før jeg nu kommer alt for godt i gang med at stille spørgsmålstegn ved konceptet, skal jeg jo lige prøve det selv. Og selvom det er en notesbog, har jeg ikke kunnet lade være med at tænke en del over, hvad der skal i den. Derfor er der også gået otte måneder, siden jeg købte den.

Men ideen er nu, at gøre sådan her inden min deadline i marts:

Square triangle circle line

Sketchbook: 34 sider (32 + inderside af omslag)

4 farver papir: gul, rød, blå, grøn (douchet?)

Square: sider med rene farver (4)
Circle: alle kombi af baggrunde med en farvet cirkel på (12)
Triangle: alle kombi af baggrunde med en farvet trekant på (12)
Line: alle kombi af striber: gul-rød, gul-blå, gul-grøn, rød-blå, rød-grøn, blå-grøn (6)

I alt = 34 sider

Alle sider udfyldes med tekster, der svarer til. Fx rød baggrund med blå trekant: “I would like to come down to shore and see you swim, but I’m afraid you’ve been eaten by sharks” etc.

Skriv en kommentar