VesterbroVejr

Skriv en fugl – en anatomisk allegorisk poetik

Skriv en fugl – en anatomisk allegorisk poetik

fugl-anatomi

Ingredienser:

  • Ben at stå på – ikke for tykke, dog!
  • Knogler og kranie nok til en skeletkonstruktion, store og små stykker
  • Lidt kød og hjerteblod (helst fra dig selv, om nødvendigt fra en anden fugl)
  • Fjer: dun, pyntefjer og lånte fjer
  • Et næb, gerne spidst, med tillokkende sang og godt resonansrum
  • Lim (sparsomt, helst)

Sådan gør du:

1. Begynd med at stille benene (fuglens, primært; om muligt også dine egne) på et fladt underlag. Sørg for, at de når helt ned og rør ved jorden, ellers vil mange finde resultatet for svævende, luftigt eller direkte: flyvsk.

Jo tyndere benene er, jo lettere får det færdige resultat dog ved at lette. Tykke ben giver fuglen for lavt abstraktionsniveau, der gør det sværere for den at løfte sig op og blive set som fugl. Benløse fugle findes også, men de er mere populære ved konversationel føde over middagsbordet end egnet til egentlig fortæring.

2. Saml knogler og kranie til et skelet af passende størrelse. Start med de store linier og sæt de mindre stykker på derfra.

Pas på ikke at gøre strukturen forceret, fx ved at insistere og abonnere overdrevent på en bestemt fortolkning eller retning indenfor fugle. Tag hensyn til netop denne fugls egenskaber og natur, lad fuglen komme til sin ret – og husk at afbalancere hele skelettet, så det ikke får forvægt eller bagvægt og alene derfor tipper.

3. Tilføj næbbet på kranies forreste ende, så dets spidshed, sang og resonansrum kommer til sin ret fra begyndelsen og er det første, beskueren ser; eller endda: hører, før fuglen overhovedet er ham eller hende i hænde.

4. Sæt kød og blod på. Det er smag og behag hvorvidt det virkelig skal være dit eget, eller nærmere være en abstraktion af dig selv, næret og opfostret i din nærhed.

Det er som nævnt også muligt at bruge kød og blod fra andre fugle, men gør det enten godt skjult, så tyveriet ikke opdages, eller med fuldt overlæg og dedikation (kan indsættes på fuglens hale eller i den anden ende).

5. Tilføj fjerene. Dunene først. Det er en umulighed i dag at skaffe originale og endnu usete pyntefjer nok til at dække fuglen helt, fra hoved til hale. Dertil er der allerede konstrueret for mange og vidt varierede fugle. Men forsøg i videst muligt omfang at fordele de lånte fjer jævnt over dyrets krop, ligesom fjerdragten i det hele taget skal ligge i et jævnt lag, der gør synet af fuglen behagelig og konsistent for betragteren, fra hoved til hale.

6. Tilfør lim på de led og dele, der ikke af sig selv hænger sammen. På en godt konstrueret fugl føjer knoglerne sig uproblematisk ind i hinanden og hæfter helt uden lim.

Hvis du undervejs har mærket svagheder i konstruktionen, så se i første omgang om de ydre ingredienser er nok til, at kræet alligevel hænger godt sammen. Det gør den ikke perfekt, men særligt for begyndere og dem, der har brug for at få en fugl færdiggjort for at komme videre til den næste, er det mere end tilladeligt at se bort fra mindre skævheder og usammenhængende passager i fuglens konstruktion, sågar kødet, så længe fjerdragten ikke også skiller.

Hvis det trods ovenstående alligevel ikke hænger ordentligt sammen, så skil nænsomt fuglen ad og tilføj lim, hvor det er nødvendigt. Det grundigste er at begynde med limningen helt inde i skelettet, men nogen gange er lidt lim under fjerene eller i kødet nok. Tilføjelse af mere hjerteblod bliver også ofte anset for en velegnet metode, men det er en myte og må kraftigt frarådes som spild af tid.

7. Kast den færdige fugl op i luften. Hvis den flyver, har du skabt en vidunderlig skabning. Falder den derimod til jorden, har du ikke bygget en fugl, men bare en tilfældig samling af, ben, knogler, kød, blod og fjer. Så vil det ikke hjælpe at tilføje mere lim til leddene, men grundbestandelene kan dog i visse tilfælde bruges til at bygge en anden fugl.

I tilfælde af fiasko er det dog også muligt, at du bare har bygget en kamel, der er svær at sluge for de fleste.


Skriv en kommentar