Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bjerreandersen.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Sidste stop Lübeck - bjerreandersen

Sidste stop Lübeck

By 15. april 2012 juli 4th, 2013 Litterær blog

Lørdag aften/nat klokken 01 sluttede det sidste poetry slam på min lille tre stops-turné. Byen var Lübeck, scenen var Filmhaus, den lokale biograf, og salen var fyldt med godt 250 publikummer i godt humør.

Til min egen optræden brugte jeg ‘The most important thing is…’, ‘The Family Gathering’ (Familiefesten’) og et lille uddrag af ‘The main character’ (‘Hovedpersonen’). Og så, til allersidst, ‘Den Evige Jyde’, denne gang med hjemmetegnet Danmarkskort som introduktion på biografskærmen (en slags moderne overhead-projektor…).

Jeg var egentlig godt træt efter de første to optrædener – men måske netop derfor fokuserede jeg så tilpas meget, at Lübeck blev min efter egen mening bedste optræden. Og så gjorde det da heller ikke noget, at publikum var i feststemning.

Alt i alt har det været supergeil med et par come back-kid-agtige dage på poetry slam-scenen. Der er masser af virkelig dygtige og talentfulde scenepoeter i (nord)Tyskland – og så er de endda også gæstfrie, sjove og flinke. Hvis jeg får tid engang, tager jeg gerne afsted igen… jeg har vist en stående invitation til Berlin i baghånden.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen