Okkerrød ondskab, oh, onomatipoetikon,
orgelbrusende ovnskab
rejser et efterårs efterladte rustne river.

Rasende rammes rævegraven, rødvinsflasker,
randområdet, solens små skvulp
slår store skygger
og oversvømmer omkring os.

Rovdyrets robuste rorgang, solpletter sortner
som småsten synker, synger stille samtidig.
Ordene overdøver oden om ofrenes
oppurtionistiske omkalfatring og oprøret ophører.

Otte ord om omvæltninger, skumbølger
slår skår. Sytten slag sprænger skoven,
ege, elmetræer, se,
sensommeren er rødglødende.

Ræveungerne rider rastløst serielle selvmordsangreb,
et efter endeligt. Efteråret er sentimentalt, ser emotionerne eksploderer,
elsker eftergivende eosinofiler, eskrementer.

Estragongrøn eksploderer regnen, recirkulerer
redepladser, rodnet, randområdets rytmik.
Efterår, en rovhøne river rimfrosten rød.
Rævegraven roterer.

Note: Teksten er skrevet med udgangspunkt i regler, der gør det muligt at tegne omridset af hønen udelukkende udfra teksten. Hvert ord skal således opfattes som en kommando, der dirigerer pennen i en retning på et kvadreret papir. De otte brugte kommandoer tager udgangspunkt i, hvilke(t) bogstav(er), ordene begynder med:

o = op
ro = op til højre
r = højre
re = ned til højre
e = ned
se = ned til venstre
s = venstre
so = op til venstre

Kommandoerne begynder i dette tilfælde ved rovhønens ‘hæl’ og bevæger sig først opad, derefter efterhånden mod højre og op ad dyrets ryg.

Skriv en kommentar