VesterbroVejr II

VesterbroVejr II blev malet op på metrohegnet på Halmtorvet til Smukificeringen den 8.-9. august 2015. Værket har tekst af Frederik Bjerre Andersen og design af samme + Rune Drewsen.

Værket er anden version af VesterbroVejr, der fra august 2014 og et år frem prydede metrohegnet på Enghave Plads for enden af Dybbølsgade: fire tekster, fire opsætninger, én for hver af de fire årstider.

Du kan læse meget mere om det oprindelige projekt VesterbroVejr her

VesterbroVejr II samler alle fire tekster i en ny, redigeret udgave – og giver samtidig værket et nyt udtryk. Scroll ned og se billeder, video og læs hele teksten her på siden.

I det oprindelige VesterbroVejr blev teksterne skabt ud fra brugernes bidrag på hashtagget #VesterbroVejr. Da værket skulle samles på Halmtorvet, var det selvfølgelig ikke umiddelbart muligt at skabe den brugerinteraktion én gang til. Men brugerne har i stedet sat aftryk på en ny måde:

Silhuetten af byen, der udgør nederste del af værket, er sammensat af husgavle og udsigter fra en række af brugerbillederne på Instagram. Det er altså alt sammen Vesterbro, men rekonstrueret på en ny måde, som fiktion.

VesterbroVejr II modtog økonomisk støtte fra Områdefornyelsen Centrale Vesterbro/ Kreativt Forum.

This slideshow requires JavaScript.

vinter

… med armene over kors
ligger du for dig selv i din kasse.
Spejler du dig selv i din skærm?

Du ligner en cremekage pakket i vat
hver dag låser du dig inde i en frostkold Fiat.
Åh, hvileløse julehjerte hvor kører du hen
med karruselhest og vogn
fixer chai latte kl. 10 på Vesterbro Torv.

Herude lokker Hotel Astorias bagside
med flugt på vinger,
jeg synger som en fugl på skinnerne
den første krokus op fra
rendestenen med flaks, refleks …

forår

…. fra det åbne vindue
og en Volvo i regnen på Værnedamsvej
strømmer guldregn, erantis, silhuetter, rhododendron og melon-is.
Basilikummen vokser og byen blomstrer om ørene:

Jeg vil spire før jeg gror til, jeg bliver aldrig
færdig med Vesterbro,
før Vesterbro bliver færdig.

Du vil læse dig ældre, men drømmer dig klogere,
jeg staver dit navn ud af kraner og kastanjelys,
mellem øl og røde negle

Vi maler os ind i hjørne af sol:
Kærligt pakket i dyner af blod
så unge, så rustne …

sommer

… og fulde som folkevognsrugbrød, er vi:
af pizza, rosé, projekter, kold kaffe.

Vi søger op på Skydebanens tage,
ud i gul sommer på Sdr. Boulevard,
til blå himmel på græs i Enghaveparken.

Vi cykelslanger os gennem havnen,
inden dine ben svinger blødt over asfalten.

Skyggerne bleges og hipsteren i møntvasken
bryder ord til regnbuer:
Nu i nat tordner Boschskiltet igen …

efterår

… under Carlsbergs kraner
går vi mens jernbaneterrænet
under det knasende mørke
eksploderer i farver, forvitrer og forgår.

Natur og minder
der klæber mod asfalten.

Du er så smuk. Det hele er så meget.
Natten regner, og dagene holder ikke tæt:
du taler om peach melba og guld
og viser mig din himmel på mobilen
over kaffe og kanelsnegle.

Uret står stille i port på Vestre Kirkegård:
Jeg følger kun med tiden for at slå den ihjel …