En del af de digte og tekster, jeg har skrevet, ligger inden for spoken word-genren (læs om spoken word på Wikipedia). Derigennem har jeg i en årrække optrådt til poetry slams, hvor publikums stemmer afgør, hvem der er den bedste poet (læs om poetry slam på Wikipedia).

Desuden har jeg også selv stået i spidsen for at arrangere poetry slam i København gennem flere år. Begge dele kan du læse om nedenfor.

Læs også om Poetry Slam Cphs spoken word-cd, som jeg var med til at producere i 2005

Som arrangør

Fra foråret 2003 til 2006 var jeg, sammen med skiftende samarbejdspartnere, arrangør for Poetry Slam-scenen i København, der dengang lå på Kulkaféen i Teglgårdsstræde. Efter sæsonen 2003-2004 var jeg hovedkræften bag at flytte det københavnske poetry slam til Ideal Bar i spillestedet Vega på Enghavevej – nu under navnet Poetry Slam Cph.

This slideshow requires JavaScript.

Foruden det faste engagement i Poetry Slam Cph stod jeg i årene 2003-2006  også bag poetry slam på Roskilde Festival (læs mere om det her), i samarbejde med Højskolernes Hus. Jeg engarerede poetry slam til BG Banks Litteratouren 2006 som opvarmning for Anne Linnet og Tue West,  stod bag en Poetry Slam-turné under Litteraturfestival i Trekantsområdet i efteråret 2005 og var også med til at arrangere DM i Poetry Slam i Odense 2003.

Se over 700 billeder fra min tid i poetry slam på Google+!

Som poetry slam-arrangør inviterede jeg en lang række udenlandske poeter til Danmark, deriblandt opfinderen af poetry slam, Marc Smith (US), Stacey Ann Chin (US), Luciole (Frankrig), Pilote le Hot (Frankrig), Niall O’Sullivan (GB), A.F. Harrold (GB), Simone Felice (US), Lisa Lie (Norge), Gabriel Vetter (Tyskland), Nora Gomringer (Tyskland), Kung Henry (Sverige) og Bohdan Piasecki (Polen).

Som poet

Af udmærkelser er det blevet til en 3. plads ved DM i Poetry Slam i Odense 2003, vinder af Århusmesterskabet i Poetry Slam 2006 og vinder af Ofelia Beach Poetry Slam 2011.

Men derudover har jeg deltaget i en lang række andre poetry slams i ind- og udland. Du kan se en liste over, hvor jeg blandt andet har optrådt, under mit litterære CV. 

Skriv en kommentar