Ord i Vejen forsøger at fastholde sproget i Jægersborggade. Gadens ledige butiksskilte er blevet udstyret med sætninger og ord fra Jægersborggades beboere, handlende og forbipasserende. Ordene blev indfanget, da jeg flere morgener og formiddage i december 2009 og januar 2010 gik gennem gaden, ind og ud af butikker, og holdt ørene åbne.

Der er ingen garanti for, at skiltene dækker alt, du selv vil kunne finde ved at gå gennem Jægersborggade mellem klokken 07 og 13.30. Men de udstillede sætningerne er alle sammen blevet sagt – som en del af gadens spro: ligesom husene giver gaden dens arkitektur, giver stemmerne gaden et sprog.

Mens en gades bygninger som regel er det, der står mest solidt, så er sproget det mest porøse. Ordene er basalt set væk, så snart de er sagt.   Hvis de da ikke optages på video eller gør særligt indtryk på tilhørerne.

Læs også om fortsættelsen af ‘Ord i Vejen’: ‘Ord i Vejen II’

Måske kan du selv mime, hvordan et kærestepar skændtes højlydt en nat på din vej. Eller en ven kan minde dig om noget, du sagde engang, da I sammen gik igennem en gade. Men uanset, om ordene bliver husket og viderefortalt eller ej, så er de altid en del af gaden – lige her og nu.

Alle skiltene i ord i Vejen er udstyret med en tidskode. Derved kan du se præcis hvornår, noget er blevet sagt. Men ikke af hvem. Målet med ‘Ord i vejen’ er nemlig ikke at udstille personer, fordi de bruger sproget. Målet er at bruge sproget til at udstille Jægersborggade: at vise gadens sprog og lade ordet finde vej, ind, ud og videre.

Det er ti skridt længere ude af den velmenende tangent, hvor Pernille Rosendal og Soulschok står i begyndelsen som infantile idioter og siger ’fantastisk, fantastisk, fantastisk’. Og som symptom på en tid, hvor gennemsnittet hersker med sit dummetyranni, kan det stort set ikke gøres bedre.

– Michael Jeppesen i Information

‘Ord i Vejen’ blev anmeldt af Michael Jeppesen i Dagbladet Information – du kan læse mine kommentarer til hans anmeldelse her.

Udstillingen ‘Ord i Vejen’ var en del af GADEN FINDER VEJ – et byrumsprojekt, hvor Jægersborggades tomme flader og rum aktiveres via en række udstillinger. Projektet løb frem til sommeren 2010.
GADEN FINDER VEJ er udviklet og kurateret af arkitekterne  Lise Bjerre Schmidt og Saskia Peinow.
Du kan følge projektet på gadenfindervej.dk

Ord i Vejen er støttet af :

Se alle skiltene herunder – nederst på siden kan du se dem på et kort over Jægrsborggade!

Join the discussion 2 Comments

Skriv en kommentar