Hyperpoesi er ikke-lineær litteratur med poetisk indhold, hvor læseren må tage stilling til, hvilke tekstdele han eller hun vil læse – i hvilken rækkefølge

Mit dybdemodul fra Roskilde Universitetscenter opstiller en definition for hypertekst-poesi og et analyseapparat til analyse af hyperpoesi. Analysemodellen afprøves på fire hyperpoetiske værker.

Analyseapparatet tager udgangspunkt i såkaldt mediespecifik analyse, hvor værkets medialitet, tværæstetiske attributter og materialitet er i centrum, og kombinerer det med tekstlingvistik.

De fire værker, analyseapparatet afprøves på, er Martin Larsens Svanesøsonetterne, Niels Lyngsøs Morfeus, Christian Yde Frostholms Afrevne ord og Morten Søndergaards Landskaber omkring digtet Kompas.

Skriv en kommentar