99 Linier var Danmarks – og højst sandsynligt hele verdens – første hyperpoesi-projekt, hvor brugerne kunne ændre hvert et ord.

99 Linier blev i sin oprindelige form lavet af tre poeter: Jonathan Nielsen, Anita Egelund og Frederik Bjerre Andersen.

Projektet fra 2005 var de tre poeters første egentlige tekstsamarbejde. Og samtidig et samarbejde, der tog betydningen af hypertekst og interaktivitet helt bogstaveligt.

Denne artikel er lidt lang – klik for en hurtig genvej:

Læs de 99 linier
Konceptet
Hvordan gjorde I?
Resultat og refleksion

Selve værket: 99 linier – klik og fold teksten ud

Fold ud her

  1. bare de krakelerede associationer ikke angriber stjernerne igen. der går så let hul i vognen.
  2. krakelerede tepotte på bordet, din klode med låget på Nordpolen, du er skabt til dristige kærtegn
  3. er det dig far, spørger det økologiske spøgelse, da en transcenderet grøn peber passerer døren
  4. transcenderet med bravour ses bagefter hvorledes stillebenet bare består af hvaler, ej præsidenter
  5. hvaler i midten. dristige harpuner og nedenfor alt andet end blodrødt. blå tristesse. ærligt talt.
  6. i midten derhenne dragende til højre for øjet distanceret bider vidunderet blikket af led
  7. vidunderet. hun danderer dragende og drastisk rundt om de rustgule sporvogne. hop. hop. hop.
  8. hop gærdet og æren over dersom forbrugersamfundets badutspring tilfalder dig
  9. æren er langt hen ad vejen overvurderet, tænkte kontorfuldmægtig andersen, efter million nummer ti
  10. andersen med lænken spørger egelund og nielsen hvorledes skriften kan miste halsbåndet
  11. hvorledes herren kunne miste sin forstand på en søndag, forstod de ingenlunde. manden havde jo fri
  12. miste brevet, når man ude af stand til andet stikker håret ind i sprækken, hårknuden snoet med omhu
  13. hårknuden havde hun opsamlet og gemt med de andre. møblementet ødslede dem frem hver aften
  14. møblementet i stuen var overbelæsset. fyldt op med flint fra fortidens gruber. gangen var nydelig.
  15. gruber opsluger ungkarlen, driver ham gennem kalkdryp; han søger vildvinen til en vis beruselse
  16. vis mig hvor du gemmer modellerne, plagede ungkarlen. you wish, brummede guldsmeden distanceret.
  17. distanceret fra min tås begyndende negleinfektion; hellere holde fødderne subsidiært
  18. subsidiært kunne man foreslå en vals efter kaffen, eller hvad?
  19. vals blev min yndlingsfarve, da jeg, blændet i dunhammeraftenens dristige favntag, faldt en-to-tre
  20. dunhammeraftenens rustgule himmel ruller lyde du aldrig vil miste: tudser og søvnløse satellitter
  21. rustgule skal omnibusserne på Linie 76 drøne som hårknuden hun kom cyklende med.
  22. cyklende mellem dyngvåde bakker frygter jeg for vildvinen på min bagagebærer. natten er dum og ung.
  23. vildvinen er placeret som et drastisk skrig foran netværkstedets risperdaldøde fingre
  24. drastisk at tage denne beslutning, slippe din hånd, du tør godt, trods vandets overvældende brusen
  25. at den hovedløse høne kan drøne forvildet rundt, er blot det første tegn på at den faktisk forstår.
  26. drøne cyklende væk fra inkvisitionen, skulle have taget droschen, de tvinger fluesvampen i mig
  27. fluesvampen. efter blommen havde ramt svampen, blev den lidt for mikrobiotisk til de andre frugter.
  28. havde nogen bare gidet bide skeer med skriften så fik dette print kniven
  29. bide sig vej, selvom tænderne mosler rundt, forbrugersamfundets Tintin på bakterielle frierfødder
  30. mosler i færgelejets knagende skygge. nu trækker han supertankere ned under jollens associationer
  31. knagende peber. stykkerne knækker i kværnen. stillebenet er pludselig gået i gang.
  32. stillebenet venter. når mørket kaster en dyne over møblementet, basker musvågen som puder af fjer
  33. som at vinde en halv gris, og først bagefter opdage at man blot ødslede præmien bort i muntert lag.
  34. ødslede regnhundene bort med badevandet og månelyset ruskede tristesse af glammene.
  35. tristesse på vegne af ebeltoft set fra en busrude; de velholdte haver er tårefremkaldende i sollyset
  36. ebeltoft bagefter. vasketøjsklemmer knuser fingre på filmen, nu venter verden blændet.
  37. bagefter så du til din rædsel sagens fulde sammenhæng; alting hang der med vasketøjsklemmer
  38. vasketøjsklemmer placeret hver bølgelængde holder hvaler fast i vals på meridianer
  39. hver fremragende stump hugges møjsommeligt til, så det hele kommer på linie 76
  40. linie 76: mens pigerne badede nøgne i springvandet, stod han og tænkte sig lidt for grundigt om.
  41. grundigt knagende mosler droschen fremad. ponyen græder på samlebåndet. lyde af Lego i søvne.
  42. droschen. hvorvidt de foretog sig andet end høflig konversation på deres rundtur i byen vides ikke
  43. hvorvidt vores støvleproduktion vil vise sig givtig, afhænger af hvor sort vi kan farve læderet
  44. kan dunhammeraftenens lammeskyer gøre det ud for god grøn te? nej…ikke god…(joke)…!
  45. grøn te og sudoku. tanken er mikrobiotisk organist. oktaver rører teblade i talrækken
  46. mikrobiotisk belastning betragtet industrielt; jeg plukker en bønne foroven, bukker ærbødigt
  47. foroven lever ungkarlen og hun af hinanden, subsidiært fluesvampen, månelyset, det åbne vindue
  48. ungkarlen uddeler tæsk i færgelejets toiletbygning efter aftenens film: inkvisitionen i ebeltoft.
  49. færgelejets kraner uddeler mønsterstrik. maskernes udfald transcenderet på skylinens skarlagen
  50. uddeler andersen havde soltørret spaniolernes trusser en hel midsommeraften, betalt i peber
  51. peber, salt, ti brugte dukkearme, mug-oste-ribena – blend let, indtag efter behov
  52. ti stille, skreg diktatoren når skallerne dansede på altanen. det var svært at være ond i den larm.
  53. når Tintin under inkvisitionen og he-man på skøjter ikke findes, skyldes det øjets krakelerede hval.
  54. inkvisitionen på grøndalsvej låste gud inde i garagen, med skarlagen permain og uld i munden
  55. låste jeg scarlett johansson inde, spurgte john sig selv, mens døren krakelerede i blodrøde læber
  56. john kniber øjnene sammen. klokken ringer genert fra hatten. skulle han kysse kortet ved siden af?
  57. skulle dette være alting, spørger fluesvampen langt ned i halsen, brevet jaloux på øjnene
  58. brevet. han ledte længe efter sprækken. han strakte sig, men heller ikke foroven var der lys at se.
  59. strakte fingre, anatomiske breve at miste orienteringen gennem, skriften under neglene gang på gang
  60. anatomiske portrætter af dig er hvad jeg kunne ønske mig; dette og så dine billardkugle-kindben
  61. dette liniestykke er ikke stort nok til os begge! jeg sætter mig her, og du sætter dig derhenne.
  62. derhenne i parken gror en kontorfuldmægtig; han gødes mikrobiotisk af Sylvine, som elsker
  63. kontorfuldmægtig kan han aldrig blive. trækker nitten i den anatomiske tombola. brombærfjæs.
  64. aldrig i evighed anede Ane uråd; hun som venter dette, skal aldrig overraskes ømt
  65. venter i øjeblikket på følgende: nitten anatomiske svaner. problem: altid forkerte modeller.
  66. modeller af sporvogne lige til at drøne ud over færgelejets dragende gruber af skum; basker i hop
  67. dragende, flagrende dyr på soltørret lærred, minder mig om at miste et ellers genfundet smykke
  68. soltørret venter alfabetet hver dag, hvor sporvogne skøjter om hjørnet, på nummerpigen eller regn
  69. sporvogne skinner til en happy ending. plastiske modeller i uniformeret gang fra stålet
  70. gang på gang tager han æren mellem hænderne og glemmer hvor den brænder, den ære; vableskaber
  71. han trak bukserne ned. pissede i søen. den var varm som ham selv. 37 grader. præcis. transcenderet.
  72. selv vals har sine begrænsninger, dersom dansen kun kan sætte tiden i stå et ganske kort øjeblik.
  73. dersom du ikke går i skoven med kurven, vil du opdage, at du alligevel er gået, bare på skrømt
  74. gået ti skridt på bare pupiller vender blikket blændet af ponyen, cyklende
  75. blændet af brysterne under blusen (der denne råkolde vintermorgen ellers er tyk nok).
  76. der hvor alting trækker sig tilbage til fremtiden ruger modeltogene på fjedre og blomstrer på ny
  77. alting mosler. også drosler. (konstateret på abildgården. søndag den 30. juli klokken 13.45).
  78. abildgården så smægtende soltørret. ungkarlen danderer betragter hårknuden hendes bare.
  79. danderer ham vidunderet den nu ikke grundigt i abildgården? nej, han drikker grøn the på fransk
  80. fransk kartoffel, kaldte hun ham. han så sig selv i øjnene som tintin på et tegneseriehold
  81. så andægtigt placeret langs den hvide væg, tænkte jeg på hvorvidt min trøje tog skade af kalken.
  82. placeret i midten af linie 76 står ordet: print, hun læser det placeret midt i linie 76 af alle sporvogne
  83. print: Ha ha ha ha ha ha ha ha ha. Forbrugersamfundets ha ha ha ha ha ha ha ha ha.
  84. forbrugersamfundets himmel betragter dristige piger på vejene til den anatomiske udørk
  85. dristige var de, snigende sig rundt mellem associationer og ubrugelige, indtørrede mørtelklumper
  86. associationer basker øverst i kraniet. kanariefuglene synger om, hvorvidt gruber af kalk kan så ekko
  87. basker skarlagen. flakser purpur. flakker cinnober. flyver blot.
  88. skarlagen, siger hun om lejet, de skal dele, fordi det efterlader ar, rødt lysende; deres delte nætter
  89. hun flyttede møblementet. fremragende. vis mig din stue og jeg skal trænge dig op i sofahjørnet.
  90. fremragende, råbte spaniolernes hærfører til peruanerne der dog ikke forstod ham, og græd videre.
  91. spaniolernes sporvogne holder stille, når regnhundene gør. ren tristesse, gråd hjembragt fra havet
  92.  hjembragt af fyren tintin-john med de meget lange arme; se hans støvblå vene løber fra ham nu
  93. tintin låste døren og så sig omkring. var der slet ikke nogen der havde set hvad han havde gjort?
  94. nogen er faldet sammen over samlebåndet, se selv de strakte, låste lemmer, der knagende følger med
  95. samlebåndet: nitten vasketøjsklemmer og én tomat (soltørret). hjembragt. fransk lørdag aften.
  96. nitten, trukket i tombola, ret forudsigeligt, vinder hverken hvaler eller ponyen, den rustgule
  97. ponyen var dygtig. ponyen stod på skøjter. ponyen fandt sig i hårknuden. bide gjorde den aldrig.
  98. skøjter john derhenne, eller hvorledes er han kommet sådan på glatis? fødderne foroven nu
  99. nu hvor tempoet alligevel er helt i bund, kan jeg vel lige så godt springe af i farten. subsidiært.

Konceptet


Vi kalder 99 Linier for hyperpoesi. Det er naturligvis fordi, at alle ord ud over at indgå i poesien samtidig er hyperlinks – til andre af de 99 linier og til andre sider på internettet.

99 Linier er poesi, hvor læseren vælger sin egen læsemodel, sin egen rækkefølge at læse teksterne i – og dermed sin egen oplevelse og forståelse af projektet.

Men hyperpoesi-projektet er også interaktivt. Ikke blot bestemmer læseren selv hvilken rækkefølge, de 99 poetiske linier læses og opleves i. Læseren kan også ændre hvert eneste ord og hyperlink til omverden – og dermed teksten.

Når et ord i én linie ændres, ændres alle forekomster af det samme ord andre steder i de 99 linier. Læsernes interaktive ændringer ét sted i teksten kan altså have konsekvenser for forståelsen af en anden linie. Og læsernes ændringer slettes ikke, bare fordi de slukker computeren eller surfer videre på nettet. I 99 Linier er læsernes ændringer vedvarende – indtil en anden læser ændrer ordet igen!


Det er en udforskning og udfordring af tekstualiteten. Spørgsmålet om, hvem forfatteren er, står åbent og kan kun besvares med “alle brugerne”. Den udnyttelse af internettet er i rivende udvikling, ikke mindst i de såkaldte Wiki-programmer, der blandt andet tæller den brugerbaserede encyklopædi Wikipedia. Men 99 Linier er så vidt vides det første projekt i Danmark, der konsekvent bruger poesi som udgangspunkt for en så vidtgående interaktivitet. Og det er heller ikke lykkes os at finde referencer til et lignede projekt i resten af verden…

Af praktiske årsager har 99 Linier dog indbygget en tilbagestillingsfunktion. Administratoren kan nulstille brugernes ændringer tilbage til de oprindelige 99 Linier (v.1.0) i tilfælde af misbrug og ulovligt indhold.

Hvordan gjorde I?

Først valgte poeterne 33 ord hver. Det gav tilsammen en ordliste på 99 ord. Herefter skrev hver poet ligeledes 33 linier. Men der var regler for, hvordan linierne skulle skrives:

  • Hver linie måtte højst være 99 karakterer lang.
  • Indgangsordene til linierne skulle være de 33 ord, poeten selv havde valgt til ordlisten.
  • I løbet af de 33 linier skulle poeten bruge de to andre poeters tilsammen 66 ord fra ordlisten.
  • Alle ord, der blev brugt i linierne, og som ikke stod i ordlisten, skulle begrundes med en bestemt hjemmeside på internettet, der havde en forbindelse til ordet.

Resultat og refleksion

Hyperlinkene til andre linier og resten af internettet giver hvert eneste ord i 99 Linier flere dimensioner. I det mindste indgår hvert ord både i en horisontal og vertikal linie af informationer. Den horisontale linie dannes af resten af ordene i linien på skærmen. Den vertikale linie har et punkt i ordet, og et i den tekst, ordets hyperlink fremkalder. Denne vertikale linie kan holde sig indenfor projektet på www.99linier.dk (og www.99-linier.dk), eller dannes af punkter uden for projektet.

Når man klikker på et af de 99 ord i en linie, åbnes en anden linie, hvor samme ord indgår i en anden sammenhæng, og måske endda har en anden betydning. Hypertekst-projektet 99 linier er på den måde et lille selvstændigt netværk af ord og fælles referencerammer, hvor alle linierne er flettet ind i hinanden gennem ordene fra ordlisten.

Hver enkelt linie fungerer autonomt som et enkeltstående poetisk udsagn, men samtidig er de 99 Linier dybt indlejret i hinanden og i verden omkring projektet. Når man klikker på et ord ud over ordene fra ordlisten, kommer man til en anden hjemmeside, hvor ordet kan være vendt og drejet. Tekst og billede på den nye side kan indeholde en uddybning af ordet, en afledt betydning, et synonym, en metafor – en association. Derved bliver ordene forbundet til sammenhænge udenfor 99 Linier. Sammenhænge, der i nogle tilfælde stadig er poetiske og (skøn)litterære, men i langt flere tilfælde består af information, oplysning, reklame, debat eller selvbiografiske tekster, alt sammen til rådighed for internettets brugere.


Denne mangfoldighed har resulteret i linier, der fungerer som selvstændige poetiske destillater, samtidig med at hvert enkelt ord åbner op for et væld af nye muligheder. Poesien taler her ikke bare med og til sig selv, men indgår som aktiv medspiller i internettets jungle af hyperlinks og information. Desuden indgår læseren som aktiv medspiller i 99 Linier, hver gang vedkommende ændrer et ord i projektet.

I år 2000 skrev svenske Johan Svedjedal i sin afhandling ”The Literary Web”: ”In the future, however, there may be more hypernovels that invite the reader to surf on to other works, other domains. (…) Hyperreading, then, would not mean exploring a textual universe outlined by one person. Instead, the reader would define his or her own work simply by linking textual fragments together. This would be zap reading taken to its extreme – the reader immersing himself or herself in the global flow of signs mediated by the Internet. (…) What new narrative life forms would it breed?”

Vi ser 99 Linier som et poetisk træk I den retning, Svedjedal beskriver. Og håber selvfølgelig, at læserne bliver hængende lidt i de 99 Linier før hun eller han zapper videre.

Skriv en kommentar