99 Linier var Danmarks – og højst sandsynligt hele verdens – første hyperpoesi-projekt, hvor brugerne kunne ændre hvert et ord.
99 Linier blev i sin oprindelige form lavet af tre poeter: Jonathan Nielsen, Anita Egelund og Frederik Bjerre Andersen.
Projektet fra 2005 var de tre poeters første egentlige tekstsamarbejde. Og samtidig et samarbejde, der tog betydningen af hypertekst og interaktivitet helt bogstaveligt.
99 Linier er poesi, hvor læseren vælger sin egen læsemodel, sin egen rækkefølge at læse teksterne i – og dermed sin egen oplevelse og forståelse af projektet.
Men hyperpoesi-projektet er også interaktivt. Ikke blot bestemmer læseren selv hvilken rækkefølge, de 99 poetiske linier læses og opleves i. Læseren kan også ændre hvert eneste ord og hyperlink til omverden – og dermed teksten.
Når et ord i én linie ændres, ændres alle forekomster af det samme ord andre steder i de 99 linier. Læsernes interaktive ændringer ét sted i teksten kan altså have konsekvenser for forståelsen af en anden linie. Og læsernes ændringer slettes ikke, bare fordi de slukker computeren eller surfer videre på nettet. I 99 Linier er læsernes ændringer vedvarende – indtil en anden læser ændrer ordet igen!
Det er en udforskning og udfordring af tekstualiteten. Spørgsmålet om, hvem forfatteren er, står åbent og kan kun besvares med “alle brugerne”. Den udnyttelse af internettet er i rivende udvikling, ikke mindst i de såkaldte Wiki-programmer, der blandt andet tæller den brugerbaserede encyklopædi Wikipedia. Men 99 Linier er så vidt vides det første projekt i Danmark, der konsekvent bruger poesi som udgangspunkt for en så vidtgående interaktivitet. Og det er heller ikke lykkes os at finde referencer til et lignede projekt i resten af verden…
Af praktiske årsager har 99 Linier dog indbygget en tilbagestillingsfunktion. Administratoren kan nulstille brugernes ændringer tilbage til de oprindelige 99 Linier (v.1.0) i tilfælde af misbrug og ulovligt indhold.
Først valgte poeterne 33 ord hver. Det gav tilsammen en ordliste på 99 ord. Herefter skrev hver poet ligeledes 33 linier. Men der var regler for, hvordan linierne skulle skrives:
Hyperlinkene til andre linier og resten af internettet giver hvert eneste ord i 99 Linier flere dimensioner. I det mindste indgår hvert ord både i en horisontal og vertikal linie af informationer. Den horisontale linie dannes af resten af ordene i linien på skærmen. Den vertikale linie har et punkt i ordet, og et i den tekst, ordets hyperlink fremkalder. Denne vertikale linie kan holde sig indenfor projektet på www.99linier.dk (og www.99-linier.dk), eller dannes af punkter uden for projektet.
Når man klikker på et af de 99 ord i en linie, åbnes en anden linie, hvor samme ord indgår i en anden sammenhæng, og måske endda har en anden betydning. Hypertekst-projektet 99 linier er på den måde et lille selvstændigt netværk af ord og fælles referencerammer, hvor alle linierne er flettet ind i hinanden gennem ordene fra ordlisten.
Hver enkelt linie fungerer autonomt som et enkeltstående poetisk udsagn, men samtidig er de 99 Linier dybt indlejret i hinanden og i verden omkring projektet. Når man klikker på et ord ud over ordene fra ordlisten, kommer man til en anden hjemmeside, hvor ordet kan være vendt og drejet. Tekst og billede på den nye side kan indeholde en uddybning af ordet, en afledt betydning, et synonym, en metafor – en association. Derved bliver ordene forbundet til sammenhænge udenfor 99 Linier. Sammenhænge, der i nogle tilfælde stadig er poetiske og (skøn)litterære, men i langt flere tilfælde består af information, oplysning, reklame, debat eller selvbiografiske tekster, alt sammen til rådighed for internettets brugere.
Denne mangfoldighed har resulteret i linier, der fungerer som selvstændige poetiske destillater, samtidig med at hvert enkelt ord åbner op for et væld af nye muligheder. Poesien taler her ikke bare med og til sig selv, men indgår som aktiv medspiller i internettets jungle af hyperlinks og information. Desuden indgår læseren som aktiv medspiller i 99 Linier, hver gang vedkommende ændrer et ord i projektet.
I år 2000 skrev svenske Johan Svedjedal i sin afhandling ”The Literary Web”: ”In the future, however, there may be more hypernovels that invite the reader to surf on to other works, other domains. (…) Hyperreading, then, would not mean exploring a textual universe outlined by one person. Instead, the reader would define his or her own work simply by linking textual fragments together. This would be zap reading taken to its extreme – the reader immersing himself or herself in the global flow of signs mediated by the Internet. (…) What new narrative life forms would it breed?”
Vi ser 99 Linier som et poetisk træk I den retning, Svedjedal beskriver. Og håber selvfølgelig, at læserne bliver hængende lidt i de 99 Linier før hun eller han zapper videre.