P-shirt som litteraturhistorie

Lars Bukdahl (anmelder, redaktør og selv forfatter) har i anledning af Gerd Laugesens kommende debut-digtsamling Har du set min kjole lavet et kort rids af tekstilens historie i dansk litteratur; poetiske klædestykker, som han kalder det. Det er en – ganske kort – kanon, der dog glædeligt nok også omfatter de fire kollektioner af P-Shirts, som jeg sammen med Jonathan Nielsen producerede for et par år siden.

P-Shirts var og er i alt 49 hvide t-shirts med unika-tryk af poetiske one-liners. For eksempel ‘Jeg har lyst til Holbæk/ et skarpt siv i håndfladen’ og anagrammet ‘Kinabanal’.

Læs meget mere om P-Shirts her.

Gerd Laugesen (som, javist, er datter af Peter Laugesen) skriver sig med Har du set min kjole ind i tekstil-litteraturen ved, at bogen sælges sammen med en kjole til den nette sum af 2.000 kroner. Godt nok kun i otte eksemplarer, resten af de 249 nummerede bøger i 1. oplag må og kan købes uden kjole, men dog stadig med en lille lap stof og en knap, så man selv kan sy den på et stykke tøj,” som forlaget After Hand så præcist skriver det.

Det tredje og sidste kanoniserede danske stykke tekstil-litteratur er forøvrigt Mette Moestrups ‘HAM’. En guldglimmer-trøje med tre store bogstaver på. Læs den fornøjelige tekst om tilblivelsesprocessen og hendes overvejelser her.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen 2017