Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bjerreandersen.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Ord i Vejen II på plads - bjerreandersen

Ord i Vejen II på plads

By 2. december 2010 juli 4th, 2013 Litterær blog, Ord i Vejen II

Trods den sibiriske kulde, der har lagt sig over landet, fik jeg i går ‘Ord i Vejen II’ installeret på 16 skiltesider og to vinduer i Jægersborggade. Inden jeg skyndte mig hjem til aftensmaden fik jeg endda dokumenteret hele projektet, hvorfor du kan se alle skiltene i galleriet herover – eller endda gå turen gennem gaden på et kort her.

Officielt hænger skiltene der først fra på lørdag – men de er der altså allerede nu. Og de første positive tilkendegivelser kom også allerede under opsætningen af værket, hvor to piger jublede ‘Eiiij, der er kommet nye skilte op’ og straks begyndte at læse teksterne. Senere nikkede en fyr, der stod på gaden og ventede på nogen (der tilsyneladende aldrig kom…) også tilkendegivende og sagde, at det var ‘godt gået’.

Således opløftet synes jeg jo, at andre også skal se de nye skilte – så hvis du kender nogen, der trænger til lidt ordkunst på gadeniveau, så inviter dem et smut forbi Jægersborggade. Brug eksempelvis Facebook-begivenheden her som invitation.

P.S:: Torsdag holder butikkerne længe åbent til Late Night Hunting, og på lørdag er der julemarked i gaden, så I kan slå hele to fluer med et smæk.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen