Ord fra Vejen – opfølgning til Ord i Vejen?

I februar var der fernisering på mit værk i Jægersborggade med titlen ‘Ord i Vejen‘: 28 skiltesider med sætninger, jeg havde indsamlet i forbifarten i den populære og omdiskuterede brostensgade på Nørrebro.

Skiltene hænger der endnu, ud  over den forventede levetid. Og planen er pt., efter aftale med hovedprojektet Gaden Finder Vej, at lade dem hænge til slutningen af juli, altså godt to måneder mere.

Jeg kan ikke svare på, hvad der derefter skal ske. For intet er overhovedet sikkert endnu – men nu har jeg i hvert fald sendt en ansøgning afsted til Nørrebro Lokaludvalg med ønske om en ny bevilling (skilte koster kassen… selvom kasser har mange flere sider end skilte…hm…)  .

Mit forslag er kort sagt værket ‘Ord fra Vejen’. Jeg vil ikke afsløre detaljerne her, men konceptet indebærer i hvert fald nye skilte med nye tekster, denne gang med bevidste input fra borgere og brugere af Jægersborggade.

Hvis det 7-9-13-17 kommer længere end dette idéstadie skal jeg selvfølgelig nok opdatere hér og dér.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen