Den 27. februar læste jeg op i byens Bogcafé på Istedgade – og opførte anden omgang af mit spontanskrivningsproces Modproces (den første blev til i Hørsholm, og en aflysning i januar betød at det her retteligt blev Modproces #2).
Publikum skrev ord ned til mig – og jeg hapsede andre fra aftenens to andre oplæsere, Asger Schnack og Levi Ekberg. Det, plus en del tekst, jeg havde med fra første omgang af Modproces, blev til aftenens resultat:
Modproces #2
og så videre findes // og så videre findes og og så // og også findes også findes også // og så videre og så også også findes // og med mere, med mere, med videre, med flere, med mindre // med mindre med mindre ikke findes findes med mere også // med mindre undtagelsen undtagelsesvist er undtaget opnormeres solen til en form for norm
solen skinner altid i Salinas
og regnen regner mest et sted på Amager
hvor øen ligger og knitrer med tågelys
en blå lanterne til søs for København:
havet ligger meningsløst og ligner sig selv,
du står landfast og ser på vandsprøjtene
med rynkede bryn på den stillestående rulletrappe
i alt sin automathed
er livet en dribling over midtbanens finanskrise
i indkøbscentret drømmer vi om
3d graffitti og brint og bomber,
bomber af regn der larmer som bliktrommer
over taget og havet og sten der ligger og ligner færger
og æg / imellem nummer 81 og den første
kan vi indlægge sådan en lille pause
og så videre