Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bjerreandersen.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Minitour: Kiel elskede jydehaderen - bjerreandersen

Minitour: Kiel elskede jydehaderen

By 13. april 2012 juli 4th, 2013 Litterær blog

Jeg var blevet advaret hjemmefra om ikke at bruge “Den Evige Jyde” – en Hitler-parodi – på en tysk scene.

Jeg havde nu udemærket succes med det for flere år siden, hvor jeg gæstede Leipzig, så jeg spurgte forsigtigt aftenens værter i Kiel, hvad de synes om en Hitler-imitation – den ene af dem knyttede næven og sagde ‘yes’…

Og da jeg først forklarede publikum, hvordan man som stille, ikke-rygende jyde angiveligt havde lettere ved at få en lejlighed i København, og siden skreg det imiterede jyde-had ud i hovedet på dem, havde de godt 250 fremmødte i Die Pumpe i Kiel kun klapsalver og begejstring til overs for ‘Den Evige Jyde’…

Inden da havde jeg også optrådt med to andre tekster: “The most important thing” og “The Main Character”, som publikum også tog godt imod.

Desværre var der ingen fotograf tilstede i Kiel – så jeg har kun de billeder, jeg selv fik taget med telefonen (kommer senere).

I aften gælder det et publikum på 400 i en biografsal i Hamburg. ‘Den Evige Jyde’ får dog nok lov at ligge i tasken ved den lejlighed.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen