Lyd, litteratur, leverpostej og musikalsk sky III

By 30. maj 2010 februar 13th, 2014 Litterær blog

Fortsat fra Lyd, litteratur, leverpostej og musikalsk sky I …og Lyd, litteratur, leverpostej og musikalsk sky II

Jeg skylder efterhånden bloggen at få afsluttet min lille trilogi med tanker  om sammensætningen mellem lyd og litteratur. Det gør jeg så her. Samtidig har jeg indføjet et par tilføjelser i de to gamle kapitler, I og II.

Som jeg har konkluderet er lyd og litteratur tæt forbundet, også historisk set. Helt basalt også fordi, at sproget i sig selv, i talt  form (og måske også i skreven?), indeholder lyde ved siden af den indholdsmæssige betydningsside. Derudover placerede jeg fænomenet lyd/musik plus litteratur i feltet mellem den rytmiske oplæsning og den deciderede sang.

Men hvad er så ‘god’ lyd plus litteratur? Hvordan kan det defineres?

Som tommelfingerregel kan man vel sige, at litteraturen/teksten/sproget i sig selv og musikken/lyden i sig  selv skal have nogle af de kvaliteter, man normalt forbinder med de to kunstformer. Men det er næppe nok. I mine øjne er der i hvert fald alt for mange eksempler på glimrende musik og lyd, der bliver tilsat glimrende ord (eller værre: ord, der ikke er stærke nok til at stå selv, men som kan ‘maskeres’ gennem musikken, ligesom middelmådige sangtekster), uden at de to ting overhovedet spiller sammen.  Uden at lyden kan siges at ville mangle noget, hvis litteraturen ikke var der. Og uden at litteraturen kan siges at fremstå særlig meget anderledes, end hvis lyden ikke var der.

Jeg vil ikke her tage stilling til, hvad der skal komme først, ordene eller musikken. Det tror jeg ikke, der er noget rigtigt svar på. I nogle tilfælde kan der komme glimrende ting ud af at tilsætte lyd og musik til en færdigskrevet tekst . I andre tilfælde kan der komme mindst lige så glimrende ting ud af at skrive fersk tekst til færdigkomponeret musik. I de fleste tilfælde er det dog en fordel at tilpasse de to kunstformer til hinanden, om det så blot betyder ændringer i oplæsning-udtrykket (sådan som jeg mestendels har gjort i mit samarbejde med Gustav Niepoort om ‘Hovedpersonen’) eller decideret symbiose og vekselvirkning mellem musikalsk og litterær skabelse.

Men uanset hvad der kommer først, skal de to ting, lyden og litteraturen, spille med og mod hinanden. Som ordmageren Jan Hatt Olsen siger det i en artikel om en lyrik-installation i Værløse, som jeg tilfældigt har fundet på nettet:

“I samspillet mellem oplæsninger, musik og lydredigeringer. fortolkes ordene af lydende og lydende fortolkes af ordene. Grænserne mellem musik og poesi er flydende og i evig bevægelse. Poesien er musikalsk og musikken poetisk”.

Måske kan man kort sige: Når litteraturen og dens egen lyd mødes med nye og flere lyde, og det fungerer, går ligningen umærkbart og forløsende ikke op:

Litteratur + Lyd +Lyd = Lyd + Litteratur

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen