Lyd, litteratur, leverpostej og musikalsk sky I

By 22. april 2010 februar 13th, 2014 Litterær blog

 

4418350884_cab8734822_o.jpg En skitse til en teori, afklaring og begribning for litteratur, musik og lyd.

Intro – hvori det hele begynder og hvor det begrundes, hvorfor dette indlæg overhovedet skal skrives
Sidste uge optrådte jeg + musikeren Gustav Niepoort på Hovedbiblioteket i København. I beskrivelsen af arrangementet indgik en lille debat med det andet par optrædende (forfatteren Marius Nørup Nielsen og musiker, Mikkel Meyer, aka. Mikkelmodulerermarius) under overskriften ‘Gør lyden det samme for oplæsningen som skyen for leverpostejen’.

Debatten blev imidlertid aldrig til noget grundet et ret lavt antal publikummer, da vi var færdige med at spille en torsdag klokken lidt over 18 – men emnet er interessant, og da jeg alligevel snart skal stilles til regnskab for min flirt med lyden og Gustav Niepoort på Lyd + Litteratur-festivalen i Århus i maj, kan jeg lige så godt få mine tanker om emnet kundgjort inden da.

1. kapitel – i hvilket skyen og leverpostejen viser sig at være et fedt
Gør lyden så det samme for oplæsningen som skyen for leverpostejen? Svaret er nej – og ja, ja. Nej, fordi en påstand om, at (digt/litteratur)oplæsning tilsat lyd ‘bare’ er som leverpostej tilsat sky, som billede er negativt ladet. Men ja i den forstand, at en dårlig leverpostej aldrig kan reddes af en god sky, eller omvendt; de to ting skal være gode hver for sig for at kunne gøre noget godt sammen. Og ja i den forstand, at leverpostej og sky (for nogen) er uadskillelige, ligesom lyrikken og lyd/musik er det…

Opdatering 30/5: Som digteren Morten Søndergaard pointerede i sin åbningstale til Lyd + Litteraturfestivalen i Århus, er litteratur og sprog iøvrigt i sig selv lyde, så at sammensætte lyd  til litteratur er i virkeligheden at lægge mere lyd til i forvejen eksisterende lyd OG den indholdsside, sproget har. Sandsynligvis helt tilbage fra urmennesket, har lydene, musikken og sproget spillet en rolle i hverdagen:  Forskning tyder på, at huler med hulemalerier har en særlig god akustik for menneskestemmer og musikinstrumenter, og at hulemalerierne derfor har været akkompagneret af religiøse eller mystiske ritualer, sange og lyde.

Gennem hundreder, om ikke tusinder, af år har lyrik og digtning både været a) en mundtlig båren tradition og b) været mest udbredt på vers med både rytme og rim, begge klare udtryk for musikalitet.  ‘Lyrik’ stammer fra græsk lyra (det siger selv dansk Wikipedia), hvilket indikerer, at lyrikken er blevet fremført med lyren som instrument og i det hele taget traditionelt har fået akkompagnement af musik, lyd og rytme. Og selvom melodierne til flere gamle danske folkeviser er forsvundne, står de stadig tilbage som nogle af de vægtigste bidrag til dansk litteraturhistorie i middelalderen. I et hurtigt spring til nutiden er beat-litteraturen (på dansk v. for eksempel Laugesen og Turéll efter amerikanske forlæg som Ginsberg, Keruoac etc.), et eksempel på,at selv den ikke-rimede og ikke systematisk rytmiske digtning (og litteratur i det hele taget) kan bekende sig til musikalsk inspiration, i beatens tilfælde (den’ hotte’) jazz.

Altså: lyd/musik og oplæsning er historisk set ikke noget, der er ført sammen – nærmere begreber, der er blevet adskilt og for oplæsningens vedkommende søgt ‘forfinet’ som en rent nedskrevet form indenfor de sidste par hundrede år (aka. omkring romantikken, hvor kunsten ifølge nutidens paradigme også siges at være blevet adskilt fra håndværket, se evt. en artikel om dét her).

Når Andersen + Niepoort, Mikkelmodulerermarius, Laugesen & Singvogel, Mouritz-Hørslev-Projektet og andre konstallationer af digter + lyd/musiker optræder, er det altså mindst lige så ‘naturligt’  som bare at læse op af en bog. Set i traditionens lys er lyd+litteratur  sådan set ikke en populistisk eller mere ‘publikumsvenlig’ form – det er om noget nærmere  litteratur minus lyd/musik/iscenesættelse der er elitært og publikumsfjendtlig…

…det sidste mener jeg dog ikke per princip, idet den rette oplæsning af en tekst kan rumme flere effekter (rytme, tempo, klang, toneleje, styrke tec.), der gør teksten musikalsk. MEN der findes altså for mig at se mange skidte oplæsninger, også på dansk grund, hvor forfatteren gjorde bedre i at lade publikum læse værket og selv klappe i.

fortsættes…

1. kapitel – i hvilket skyen og leverpostejen viser sig at være et fedt

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen