I foråret 2004 gik Dansk Røde Kors’ generalsekretær, Jørgen Poulsen, ud med en, for organisationen, usædvanlig hård kritik af den danske regerings linje i forhold til krigsfanger i Irak og Afghanistan-krigene. Poulsen er selv journalist – og ovenikøbet uddannet på Kalundborg Folkeblad. Derfor fik jeg fortræde for ‘dagens mand’ dagen derpå – og lavede et helt opslag i hans gamle – og mit daværende – praktikmedie.


Der er noget der er rigtigt og noget der er forkert

Jørgen Poulsen vil ofre alt for Genevekonventionen. Generalsekretæren for Dansk Røde Kors mener, at danskerne skal bremse kynismen og holde politikerne fast på, at der trods alt findes regler – også for krig.

AF FREDERIK BJERRE ANDERSEN

- De skulle måske alligevel have en vase…

Jørgen Poulsen lægger blomsterne fra sig på skrivebordet, og sætter sig i den lysebrune læderstol. Foruden buketten i røde og lilla nuancer fra Kaospiloterne i Århus har den forhenværende journalist ved Kalundborg Folkeblad modtaget over 100 e-mails med ris og ros til hans kommentar i tirsdagens Information. Her anklagede han som generalsekretær for Dansk Røde Kors regeringen og Folketinget for at have svigtet Genéve-konventionens regler for behandling af krigsfanger i forbindelse med krigene i Afghanistan og Irak.

Nu er det onsdag, og efterdønningerne af mediestormen har endnu ikke lagt sig. Klokken 17:30 skal Jørgen Poulsen direkte igennem på P3 – og stakken af leder-artikler fra landets dagblade skal også ses igennem, inden Røde Kors’ generalsekretær kan tage blomsterbuketten med hjem til sin kone og Kristi Himmelfartsferien.

Vil dø for konventionerne

Den megen opmærksomhed og medvind til trods, er Jørgen Poulsen ikke i tvivl. Det her er ikke noget, han gør for opmærksomhedens skyld. Det er Genéve-konventionens principper, der kommer først:

- De her regler, det er jo noget jeg vil dø for. Helt ærligt. Jeg har jo set det, jeg har været ude i de der lande, siger Jørgen Poulsen.

Han er bange for, at vi udvikler et samfund af kynikere, af ‘sig selv nok’ og ‘jeg, jeg’, som han udtrykker det med sin jyske accent. I sit indlæg på Informations forside skriver han blandt andet, at den danske regerings svigt ‘gør os alle til medansvarlige for den moralske deroute’. Han véd godt, at ord som konventioner og krig kan virke både trættende og uvedkommende for en dansk hverdag – men fra lænestolen i sit kontor på Blegdamsvej i København står han ved:

- Det her er jo ikke andet end sund fornuft. Vi ved jo godt hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Vi ved jo godt, at det er vigtigt at man ikke torturerer folk. Vi ved jo godt, at man ikke helt nytteløst skal gå rundt og skyde sårede soldater. Det ved vi da godt. Så skal vi da stå op for det!

Navn, nummer og rang
Han rejser sig for at åbne et vindue. Prøver at få vejret efter mere end 30 timer i mediemaskinen.

- Det er jo det min klage går på, og det som gør os allesammen medansvarlige. At vi ikke holder vores regering fast på, at Genéve-konventionerne skal holdes – færdig, slut.

De sidste år er der sket et moralsk skred i befolkningen, siger han. Man ser igennem fingre med regler, man førhen knyttede sig stærkt til. I Genéve-konventionen står der blandt andet, at tilfangetagne soldater kun er forpligtet til at opgive tre ting overfor fjenden: navn, nummer og rang.

- Hvorfor råber du så ikke op som enkelt-menneske, når du hører, at de går og trykker dem om maven for at få oplysninger? ‘Jamen, det er nok nødvendigt’, siger du, ‘det er nok nogle terrorister’.

- Nej, siger Jørgen Poulsen bestemt, det er dér skredet kommer. At vi ikke stiller os op og siger, ‘hallo, det må man ikke’.

Danskerne bør tage ansvar
Når han kigger gennem stakken af reaktioner ovenpå indlægget i Information, virker det som om, han selv er overrasket over opbakningen. I forvejen var han dog begyndt at glædes over røster i danske befolkning, efter at billederne af torturerede irakere er blevet vist på tv, og en dansk officer i søndags forsvarede visse former for tortur:

- Det er jo det, der er det stolte her i Grundtvigs land. Ude på Refsnæs og i Jyderup og Gørlev, så siger folk også ‘arh, det er for meget, vi skal da behandle folk ordentligt’, siger han.

Stadig synes han, at danskerne bør tage mere ansvar for, hvordan andre bliver behandlet, og stille krav til politikerne.

- Jamen, det skulle du jo nok have gjort, hvis det var en ajlebeholder, de satte op hjemme på din mark, helt uberettiget. Så kan folk jo nok lade høre fra sig. Men det må vi jo også gøre i livets andre forhold, siger Jørgen Poulsen.

- Jeg vil godt gentage: Hallo, det er ikke så svært det her. Der er noget her i tilværelsen, der er rigtigt, og der er noget, der er forkert.


Livsfarlige bortforklaringer

- Denne verden bygger på visse færdselsregler – og sætter du dem ud af kraft så…jamen, hvad vil der ske, hvis du piller alle trafikreglementer ned? Kaos!

Jørgen Poulsen er ikke i tvivl om det nødvendige i Genéve-konventionens regler om, at tilfangetagne soldater skal behandles ordentligt. Det er ifølge ham menneskets sidste værn, når alt andet falder – selvom det kan lyde absurd med regler for krig:

- Når du ser splatterfilm, så siger man ‘i krig og kærlighed gælder alle kneb’. Men rent faktisk: i krig gælder der regler. Jeg ved ikke hvad der gælder i kærlighed, siger han.

Konventionen stammer oprindelig tilbage fra 1864, og efter en ændring i 1949 gælder den ikke kun soldater i krig – men også den civile befolkning.

Sidste år besøgte Røde Kors 469.648 fanger i fængsler over hele verden. Og ifølge Jørgen Poulsen kommer alle lande med de samme, som USA og landets koalitionspartnere gav efter krigen i Afghanistan:

- Hvert eneste sted kommer de og siger til os, at ‘de her fanger vi har, – nej, nej nej – det er forbrydere, det er terrorister’, siger Jørgen Poulsen, og finder gårsdagens udgave af Berlingske Tidende frem.

I et indlæg har Venstres tidligere formand Uffe Ellemann Jensen skrevet noget af det samme, som Jørgen Poulsen argumenterer for i Information:

- Det her med at der gør en lige linie fra Afghanistan til Irak. Og så siger Ellemann ‘Med oprettelsen af Guantanamo-basen startede den udhuling af internationale retsregler, som førte til uhyrlighederne i Irak’, læser Jørgen Poulsen højt fra avisen.

Han understreger, at det ikke kun er for afghanerne eller irakernes skyld, at Danmark skal sørge for at Genéve-konventionen bliver overholdt Hvis man går uden om reglerne er det også lettere for fjenden at gøre det:

Det er i virkeligheden livsfarligt for vores soldater, dette her, siger Jørgen Poulsen.

Civilisationen forrådt i Baghdad
I april 2003 var Jørgen Poulsen selv i Baghdad. Fra den lille flyvemaskine i luften over byen så han, hvad han kalder for et ‘kirurgisk indgreb’. På trods af amerikanernes invasion var veje og broer stadig intakte. Nede på landjorden opdagede Jørgen Poulsen, at der alligevel var problemer med operationen:

- Så går du igennem hangaren. gråt støv, cement, ligesom alle andre steder. Pludselig så går du på dyre, persiske tæpper. Pludselig ser du seks guldbelagte stole, vitriner fra Versaille, gobeliner og så videre. Og derhenne, i al det her fine, der står Jim fra Ohio og Jack fra Tennesee – og de synes det er skægt. ‘Det her stjal vi ovre i museet og det her ovre i et af Saddams slotte, og ha, ha, ha’, fortæller Jørgen Poulsen med sarkastisk tonefald om oplevelsen

- Der er sket en forråelse. At vi, uden at blinke, sidder og ser på tv, at nu piller de dem ned, uden at vi protester, uden at vi råber op. Det er netop den glidebane vi ikke må gøre os skyld i: At fordi terroristerne ikke overholder Genéve-konventionerne, så skal vi heller ikke holde dem.

- ‘Nu skal de få én på panden og en tortur i maven’, karikerer han og slår med knytnæven i luften.

- Det er dér forskellen mellem anarki og civilisation ligger.

Røsnæs mangler rygraden
Der går en lige linie fra at kunne give førstehjælp til overholdelse af Genevé-konventionen, krigen regler.

I hvert fald hvis man spørger Jørgen Poulsen og Røde Kors. Organisationen og dens 100 millioner frivillige medlemmer verden over mener, at medmenneskelighed i alle afskygninger skal ligge på rygraden:

- Det er ikke noget man først skal slå op i tykke bøger, siger Jørgen Poulsen.

Når et land har skrevet under på Genéve-konventionen, er det også forpligtet til at fastholde andre lande på aftalen – og at udbrede kendskabet til den.

Jørgen Poulsen holder selv foredrag om krigens spilleregler for såvel menige soldater som journalister. Og på verdensplan redder Genéve-konventionen også menneskeliv hver dag. Alligevel mener han ikke, at de skiftende danske regeringer har taget opgaven seriøst nok.

- Vi underviser banditter i Columbia meget mere i krigens regler end vi gør på Røsnæs, siger han.

Den manglende viden om konventionenne betyder ifølge Jørgen Poulsen, at den danske befolkning ikke reagerer på krigsforbrydelserne:

- Det er derfor, at du på Røsnæs ikke sådan bemærker det, fordi det kommer mellem alle de splatterfilm, og ‘det er vel noget af det samme – krig er vel krig og krig er rædselsfuldt’ og så videreÉ

Nej, siger Jørgen Poulsen i et højere toneleje, sådan skal det ikke være, og sådan behøver det ikke at være.

Share

Relaterede indlæg:

Leave A Comment

Mine små pip:

Arkiver

Kolofon

Kontakt mig: frederik (snabela) bjerreandersen.dk

Alt materiale © Frederik Bjerre Andersen 2010 - 2012

Denne side er bygget ved hjælp af: