Hyperpoesi er ikke-lineær litteratur med poetisk indhold, hvor læseren må tage stilling til, hvilke tekstdele han eller hun vil læse – i hvilken rækkefølge
Mit dybdemodul fra Roskilde Universitetscenter opstiller en definition for hypertekst-poesi og et analyseapparat til analyse af hyperpoesi. Analysemodellen afprøves på fire hyperpoetiske værker.
Analyseapparatet tager udgangspunkt i såkaldt mediespecifik analyse, hvor værkets medialitet, tværæstetiske attributter og materialitet er i centrum, og kombinerer det med tekstlingvistik.
De fire værker, analyseapparatet afprøves på, er Martin Larsens Svanesøsonetterne, Niels Lyngsøs Morfeus, Christian Yde Frostholms Afrevne ord og Morten Søndergaards Landskaber omkring digtet Kompas.