Hvis der ikke er sandstorme er der et glimrende digt
Anbefaling: Laus Strandby Nielsens nye digtsamling ‘Hvis der ikke er sandstorme, så er der nok noget andet’ er vrøvl det meste af vejen. Men netop i sandstormen af vrøvl gemmer poesien sig, forklædt som store modsætninger og dilemmaer. Derfor er det immervæk en rigtig god digtsamling, synes jeg.
Da min egen ‘Hovedpersonen’ for et par uger siden blev anmeldt i Weekendavisen, skete det øverst på en side med titlen ‘Smallegade’ – en sikkert underfundigt ment redaktør-rubricering af de tre udgivelser, der var presset ind. Den midterste var en overvejende negativ anmeldelse af Jacob Brønnums nye fortællinger, den nederste en positiv anmeldelse af Laus Strandby Nielsens digtsamling. Således beslægtet købte jeg ‘Hvis der ikke er sandstorme, så er der nok noget andet’. Nu har jeg læst den, og vil gerne give den positive anbefaling videre.
På bagerste fold af det ketchuprøde omslag står et citat fra Fyens Stifttidendes anmeldelse af Strandby Nielsens ‘Kærlighedsdigte m.m.’, hvor han karakteriseres som ‘en blanding af Søren Ulrik Thomsens æstetiske finhed krydret med Per Højholts vildskab’. Det kan meget vel være, jeg har ikke læst ‘Kærlighedsdigte m.m.’; men i ‘Hvis der ikke er sandstorme, så er der nok noget andet’ synes jeg også der er en stor humor, underfundighed og en tendens til at opstille scener og tableauer. En art Storm P.-maskiner af ord, der helt eller delvist dekonstrueres i digtet selv – og afslører en virkelighed, de egentlig slet ikke omhandler.
Det er træk, der minder i øvrigt mig fantastisk om maleren Wassily Kandinskys (alt for få) digte (udgivet på dansk som ‘Klange og andre digte’, Bebop 2005). Men her, med forhåbentligt forlov, ‘Bjørnen’ som citeret eksempel på Strandby Nielsens ketchuprøde ny:
”Hun ser ud på en busk der står lidt for sig selv i hegnet. Den ser ud som en stor bjørn der har rejst sig på bagbenene, set bagfra, Som noget helt naturligt vigter den med armene som om den dirigerede et orkester af pløjemarker, græs, fjerne træer og skyer. Hun ved det kan være svært at fastslå hvem der dirigerer hvad, eller omvendt. Så hun nyder simpelthen musikken.”












