Gå selv rundt i LitteraTuren

Kort over Frederiksberg fra 1857 - det er dog nutidens by, du skal bevæge dig rundt i på LitteraTuren.

I dagene 10-19. november kan du følge LitteraTuren rundt på Frederiksberg og opleve digt og kunst om otte bemærkelsesværdige steder af Frederiksberg, samtidig med, at de løser gåden i en bogstavjagt.

Hvert værk er placeret et andet sted end det omhandler – så du skal selv gætte dig frem til, hvor turen går hen. Når du har samlet de i alt otte bogstaver fra posterne og gættet det rigtige ord, er der en præmie i vente: En bog med de otte digte og tilhørende kunstværker 

Jeg har selv bidraget med en tekst om… ja, det siger jeg da ikke. Til gengæld kan jeg godt afsløre, at de andre bidragene forfattere er: Louise Rosengreen, Claus Høxbroe, Julie Sten-Knudsen, Flemming Lund, Louise Kringelbach og Hvasseline.

Læs mit droppede bidrag til litteraturen: Trækfærgen.

Teksterne er som sagt ikke bare udstillet som tekst, men fortolket af kunsterne Tomas L. Lundme, Rune K.Drewsen, Martin Rørtoft Rasmussen, MossCouture, Positiv og Annette Skov. I skrivende stund aner jeg faktisk ikke, hvem af dem, der har haft hænderne i mine ord…

10. november bliver LitteraTuren åbnet klokken 19 i Møstings Hus ved Frederiksberg Have, hvor jeg selv vil læse mit eget bidrag (og noget et eller andet andet) op. Læs mere om arrangementet her.

Det er i øvrigt førnævnte Hvasseline, der står bag LitteraTuren sammen med mine næsten-naboer i Nansensgade: Rumkammerat. Konceptet tager iøvrigt afsæt i en skitse, jeg lavede for over et år siden – og som, minus den kunstneriske fortolkning af tekstmassen, for min egen regning blev til projektet Ordstad i Ørestad Nord

[geo_mashup_map height=”200″ width=”300″ zoom=”13″ add_overview_control=”false” add_map_type_control=”false”]

Åbning af LitteraTuren – oplæsning, fremvisning mv.
10. november klokken 19.00
Møstingshus, Andebakkesti 5, 2000 Frederiksberg 
Klik her for at se arrangementet på Facebook 

 

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen 2017