Inden min optræden med ModProces i Hørsholm i morgen aften kaster jeg nu fire små sætninger og et egentlig, færdig digt ind i tekstmængden. Det er altså ikke indhold, jeg (nødvendigvis) benytter mig af 1:1, men noget, jeg kan tage udgangspunkt i, i hvert fald.
Fire sætninger
Det er svært at kende nogen
på vandets overflade
Forestil dig
en situation
hvor det ene er stadigt
bedre end det andet
Ved havet ligger stenene
og ligner sig selv
I sengen ligger du og ligner
jeg ved ikke hvad
Vi leger
vi er her