Klichéfyldt tekst: Europaplads

By 12. april 2011 februar 14th, 2014 Litterær blog, Løse tekster

Fra coveret til Klichés andet album, ‘Okay Okay Boys’

I anledning af genudgivelsen af Klichés samlede værker (dv.s to albums og lidt til) for et par uger siden, har jeg fundet nedenstående klichéfyldte (sang)tekst frem.

Jeg skrev den for godt og vel et år siden, da jeg sammen med Gustav Niepoort optrådte med ‘Hovedpersonen’, og tanken var egentlig at sætte grimme keyboardakkorder og trommemaskine til som en slags ekstranummer.

Det skete dog aldrig. Og godt det samme.

Europaplads
Lysstofsrør på / en rutebilstation
jeg køber billet til den østlige zone
billig vin på/ en rutebilsstation
jeg tjekker ud til en destination

Neonhvid tone, mønttelefon
jeg løfter røret, hallo, er der nogen
en død afgangshal, ligbleg telefon
jeg løfter livet, sig mig er jeg nogen?

På en plads ved navn Europaplads / giver håb om forenede stater
En plads ved navn Europaplads / giver håb om forenede stater

Nu kører bussen, baby, savn mig så læng’
drik vinen op, drik dig ud af dig selv
Nu kører bussen, baby, bliv i din seng
lad muren falde og lad røret hænge

En plads ved navn Europaplads / giver håb om forenede stater
En plads ved navn Europaplads / giver håb om forenede stater

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen