Efter Slagtryk: Afpudsning af Afpudsning = Afpudsning version 1.5

Svinemørbrad. CC BY-SA 2.0 Techfun/ Flickr (http://www.flickr.com/photos/techfun/4236222118/)

Svinemørbrad. CC BY-SA 2.0 Techfun/ Flickr (http://www.flickr.com/photos/techfun/4236222118/)

I lørdags publicerede jeg min digtkladde Afpudsning inden jeg drog til Slagtryk Festival. Her gik første, lukkede del af programmet ud på at skrivende gav andre skrivende kritik mod at få kritik igen. Og helt efter planen fik jeg nogle, godt nok overordentlig konstruktive, kritikpunkter med tilbage til Afpudsning.

Derfor kan jeg her nedenfor præsentere: Afpudsning version 1.5. Ord-remixet mellem første og anden del af digtet er forstærket, jeg/du-forholdet er ændret (og et ‘vi’ indført), og enkelte sætninger er ændret.

Men ikke nok med det. Teksten er nemlig ikke helt skrevet, som jeg egentlig helst vil skrive, så derfor håber jeg i nærmeste fremtid også at være klar med Afpudsning version 2.0, jf. dette tweet:

https://twitter.com/bjerreandersen/status/389428004734373888

Nå, men altså – foreløbig den let omskrevne version – som du selvfølgelig er meget velkommen til at komme med kritik på i kommentarfeltet eller alle mulige andre steder.

 

Afpudsning

Der er rum til hver af de firetusinde uger
der falder ud mellem fugerne, en efter en
i vores huse. Før det hele så pludselig krakelerer
på køkkengulvet under afpudsning af en svinemørbrad, måske
som et ansigt i vintersol på brostenene i en vildt blomstret gade
ved azurblå kyster eller i en seng på et forladt hotel
på Herlev hospital.

Derefter håber vi ingenting kan ingenting vil
Derefter ved vi ingenting er ingenting skal

nok give slip på hver af de otteogtyvetusinde dage
der en efter en bør gribes som sten der rasler ud
fra murværk for brystet eller fra hoften. Du svajer, let
mens du tæller sekunder ned og åbner øjnene
for igen at lede efter mig på hoteller i vintergader forladt
som senge i solen med vilde kys på blomstrende brosten
udenfor Hvidovre hospice.

Derefter håber du alting kan alting vil
Derefter ved jeg alting er alting skal

nok komme efter det. Resten er bare toogtyvehundrede uger
og en svinemørbrad på køkkengulvet, måske
under afpudsningen af et azurblåt ansigt

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen