Disempowerpoint – dagbog fra Ørslev Kloster 23. september

By 23. september 2010 juni 4th, 2013 Litterær blog
[pe2-gallery class=”alignleft” ] IMAG0079.jpgIMAG0081.jpgIMAG0089.jpgIMAG0091.jpgIMAG0094.jpgIMAG0096.jpgIMAG0103.jpgIMAG0106.jpgIMAG0108.jpgIMAG0109.jpgIMAG0111.jpgIMAG0114.jpgIMAG0116.jpgIMAG0118.jpgIMAG0120.jpgIMAG0121.jpgIMAG0124.jpg[/pe2-gallery]

Jeg har (mis)brugt det meste af dagen på at forberede min præsentation til Pecha Kucha på onsdag – en opgave, jeg havde håbet at kunne løse på en formiddag, men som har ædt henved 10 timer, alene på powerpoint-præsentationen.

Problemet er nu ikke engang Microsofts Power Point, men Open Office-tvillingen Impress. Først var jeg bare for ivrig og ville proppe alt for meget ind i præsentationen. Men selv efter at have besindet mig ville Impress ikke rigtig, som jeg ville, og det blev hverken hurtigere eller bedre af, at jeg var nødt til at bruge touchpad, da min mus til pc’en ligger i København.

Som det ses af et af billederne ovenfor, er jeg endt med at sende luftkys til en Mac. Den tilhører Ørslev Kloster og reddede i sidste ende min dag: den havde nemlig Power Point installeret. Da jeg åbnede mit foreløbige arbejde fra Impress opdagede jeg, at tidskoderne og skrifttyperne ikke var fulgt med (det sidste kan, viste et tjek, Impress slet ikke eksportere, så jeg havde været æstetisk på røven på onsdag, hvis jeg ikke havde opdaget det!).

Tilgengæld er jeg slet ikke vandt til Mac’ens filsystemer og mus, men i sidste ende fik jeg min præsentation klar – nu håber jeg, Pecha Kucha-folkene ser det samme på deres skærm, som jeg gjorde på Mac’en…

I morgen er det sidste dag og jeg skal se at få mere styr på mit egentlige projekt: bogen, inden jeg vender hjem lørdag.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen