Oprindelig publiceret i Sentura nr. 17-18 (2005), en kommunal encyklopædi op til kommunalreformen. Se også teksterne Suså og Fredensborg-Humlebæk. Læs mere om encyklopædien her.

Dianalund Kommune
Hun kørte galt i en Mercedes. I Åmosen, hvor de gravede tørv. I gamle dage gravede de tørv. Der. Hendes chauffør skred ud. Det var lige efter Tissø. Han lå godt i svinget til en skideballe. Jeg kendte hende kun fra realen. Diana Lund, sjælesørger. Og et falmet billede, i grønne røjsere, i skrivebordsskuffen. Så tog hun selv over. Jo, også dengang på madrassen på Ruds loft. Det kørte som smør. Lige indtil den ramte bagfra: Slagelse Kød Engros. De siger, hun rystede som epilepsicentret på Filadelfia. Det var Falck, der hev hende ud af mosen. Ak og Verup. Som smør.

Skriv en kommentar