Den almindelige mand – Hovedpersonens fætter?

By 26. juli 2010 juni 4th, 2013 Hovedpersonen, Litterær blog

Når man én gang har skrevet en bog, bliver man sandsynligvis en lille smule paranoid overfor copy-katte – dem, der sætter kløerne i ens tekst og med store uskyldige øjne lægger eget navn til. Når man læser, kan man se sit eget plot, egne billedsprog og egne sætningskonstruktioner brugt og misbrugt (fik du den?) igen og igen (og…).

Men de fleste gange er der nok (og forhåbentlig) bare tale om, at tilfældet råder, som tilfældet vil. Og at skrivende, trods sprogets teoretiske ubegrænsethed, for det meste kører omkring de samme cirkler og smutveje. Som eksempelvis nu i lørdagens udgave af Politiken, hvor en ny person bliver præsenteret på Bagsiden: Den almindelige mand:

”Her er han, den almindelige mand. Lidt svær at blive klog på. Han ligner dig. Måske med mere hår, smallere læber eller en større næse. (…) Morsom? Måske. I hvert fald underspillet. Eller for højlydt. Han ryger ikke. Eller: Han forsøger at holde op. Han er mønsterbryder. Nej, vent – af ‘god familie’. Familiens sorte får. Næ, snarere sådan lidt Robert Redford i polotrøje-agtig.”

Jeg understreger: Jeg tror på tilfældet, ikke mindst da der kan være en klar fælles reference iJørgen Leths ‘Det perfekte menneske’. Men det er påfaldende, som Bagsidens tekst minder mig om min egen ‘Hovedpersonen’, der udkom i marts måned. Både i emne (beskrivelse af en person, der identificeres uden egentligt navn) og de korte og selvkorrigerende sætninger. Og faktisk også i selve personkarakteristikken:

”Her er en mand. Han kan sidde eller stå. Han har en højde. Se, han er lavest når han ligger ned. Og han er ikke særlig tyk eller tynd. Han er almindelig af bygning.”

”Hvordan skal vi beskrive ansigtet. Det er rundt. Eller det er firkantet. Det er ikke trekantet. Og så alligevel. Det er skarpt med bløde rundinger. Det er rundt med markeringer. ”

”Her er han. Vi ser ham. Først senere ved vi om blikket viger. Hvad hans navn er i Folkeregistret. Hans skyldsregister, hans følelser. Hans forhold til filterløse cigaretter. Han tager en op af pakken. Nej. Han begynder som man altid gør. Man tager pakken op af brystlommen, man trækker toppen af folien.”

Jeg glæder mig til at læse mere om den almindelige mand…

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen