Warning: Creating default object from empty value in /var/www/bjerreandersen.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Dagbog fra Ørslev Kloster, 151210 - bjerreandersen

Dagbog fra Ørslev Kloster, 151210

By 16. december 2010 juni 4th, 2013 Litterær blog

ag – onsdag

De sidste to dage, kort fortalt: Jeg skriver. Og det går det helt og aldeles glimrende med. Jeg får produceret fire-fem tekster om dagen, og får bedre og bedre styr på hele tekstforløbet. Det er ligesom et parketgulv, der konstant skal justeres og bankes til, efterhånden som de tomme pladser udfyldes

Nede i hullerne mellem de ord ligger der dog også en del suduko-løsninger og tetrisspil gemt. Og musik, en masse melodier, jeg halvt havde glemt – som lige nu: Tori Amos’ ‘Mary’. Hver tekst, jeg skriver, er som en intensiv fodboldhalvleg på cirka 45 minutter, og derefter er der stærkt brug for afkobling.

Heja Danmark! Tirsdag tog jeg mig også den frihed at se håndboldkampen mellem Danmark og Kroatien. Her er ikke tv, men en af de andre klostergæster har købt adgang på TV2 Sputnik. I dag tager hun hjem, men forbliver logget ind på Sputnik – i aften spiller de danske ladyer igen…

Og vejret: Nu skulle det være blevet sne, men tværtom er al sne smeltet, og markerne ligger forårskåde i den midtjyske, vintergrå natur.

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen