Bandlyst tekst fra LitteraTuren: Trækfærgen

Søren Læssøe Langes billede af Frederiksberg Have anno 1801 – med den romantiske trækfærge midt i skilderiet.

Der gik noget galt, da jeg skulle skrive et bidrag til LitteraTuren – litteratur-skattejagten på Frederiksberg den 10-19. november: Det sted, jeg skulle skrive om, blev udelukket fra arrangementet – og derfor måtte jeg skrive en ny tekst. Om et andet sted.

Det var ingenlunde den lille trækfærge i Frederiksberg Haves egen skyld, at den ikke måtte være med. Den havde ikke opsuget for meget algerens eller smidt passagerer over bord, slet ikke. Men ‘nogen’ (i Frederiksberg Kommune, formodes) bestemte, at den lille trækfærge ikke måtte være med. Basta. Sådan er det (åbenbart) at være en lille trækfærge i en barok/romantisk park midt i storbyen anno 2011.

MEN ingen skal da snydes for teksten om den lille trækfærge. Den tekst, som jeg jo allerede havde skrevet, førend færgen blev bandlyst fra deltagelse. Det ville da være en skam. Så her er den, i anledning af LitteraTurens åbning i dag:

 

Trækfærgen

”En færge, en færge, mit rige for en færge”. Kongens gale råb blev visket purpurblå i septembernatten. Hans øjne spejlede havens træer; et skyggespil, flænset af flammer fra Vor Frue.

Sendebudet lagde en hånd på kongens skulder. ”Vi kan sikkert bygge en ny til Deres Majestæt, når englænderne er væk.”

Kong Christian tav. Brandbomberne inde fra byen nåede kun hans ører som et vagt minde om festivitas. Et svagt minde om storhed. Kongeligt savl faldt fortvivlet fra mundvigen. Ned på sendebudets hånd.

”Så giv dem da den flåde,” sukkede kongen og hoppede kejtet, aldeles kejtet, i land.

”Velsignet, deres nåde”, udbrød sendebudet. Kongens skygge forsvandt som en svag trippen i tusmørke, ad stien mod det kinesiske lysthus.

Join the discussion One Comment

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen 2017