Anmeldelse i Weekendavisen: “Glitrende ivrigt blændet”

By 7. maj 2010 juni 4th, 2013 Hovedpersonen, Litterær blog

“En rød Ford Mustang. Krydser ad Hyskenstræde. Læderstræde.”

…og i dag tager den røde Ford Mustang gerne turen videre over Amagertorv, ad Købmagergade (under påskud af varekørsel) til Klareboderne og videre til Pilestræde. ‘Hovedpersonen’ er nemlig blevet overordentligt positivt anmeldt af Lars Bukdahl i Weekendavisen, endda øverst på side 10 i bogtillægget medsamt forsideillustrationen som bling-bling-blikfang.

Lars Bukdahl (som jeg indrømmet kulturjournalistisk så op til fra jeg begyndte at lege litterat og fra dengang jeg læste om’slagteren fra Pilestræde’ i, tror jeg nok, hedengangne Press) kalder ‘Hovedpersonen’for “eksemplarisk flot” på baggrund af min mangeårige beskæftigelse som spoken word-performer.

“Mundtligt-stilig avantgarde classic! Drevent og drævende”

– skriver Bukdahl, og beskriver tekstens grundlæggende trick: fortælleren lader som om, at  “hovedpersonen og teksten om ham let svimmelt er det rene ingenting”:

“Hvilket er, om ikke alt, så noget nok for denne læser, glitrende ivrigt blændet på halvdistancen”

Hvilket jeg naturligvis er mægtig glad for. Var jeg tryg ved koble, bremse og indre bys trafik ville jeg af ren iver cruise lidt rundt ude i virkeligheden… der holder faktisk en rød prik af en Ford Mustang her i Nansensgade af og til.

Join the discussion One Comment

Skriv en kommentar

© Frederik Bjerre Andersen