Hvorfor må journalister ikke få dataene bag nyheden?

Hvorfor må journalister ikke få dataene bag nyheden?

En af Transperency Internationals flotte fremstillinger af korruption i verden. Desværre findes den kun som pdf og jpg - udover en interaktiv version, organisationen har på deres egen hjemmeside!
En af Transperency Internationals flotte fremstillinger af korruption i verden. Desværre findes den kun som pdf og jpg – udover en interaktiv version, organisationen har på deres egen hjemmeside!

Hver dag sender ministerier, styrelser, partier interesseorganisationer, foreninger og alle mulige – og umulige  – andre pressemeddelelser ud. Meget tit med tabeller, grafer, diagrammer, ja måske endda kort, der skal illustrere og underbygge deres dagsorden. Men alt, alt for ofte kommer den slags i lukkede pdf’er – og alt for sjældent i et format, der nemt kan copy-pastes, bearbejdes og præsenteres nemt på netmedier. Jeg forstår faktisk ikke hvorfor – skal nyheden da ikke ud…?

Et eksempel: I september politianmeldte Finanstilsynet femten banker – og de sendte en pressemeddelelse ud – plus en rapport med fin gennemgang af pengeinstitutternes overtrædelser, vendt og drejet i søjlediagrammer og lagkager (se selv her!). Men rapporten var en lukket pdf – og i søjler og diagrammet var de præcise tal ikke til at aflæse. Altså måtte jeg ringe til Finanstilsynets kommunikationsfolk, der henviste videre til en ansvarlig for talmaterialet – og han var selvfølgelig gået til frokost…

I sidste ende fik jeg lavet grafer i et format, hvor brugerne selv kan køre rundt med musen og få vist detaljer (at der var er skønhedsfejl som for lange tekster skal jeg beklage…). Men hvorfor skulle det være så besværligt? Hvorfor sendte Finanatilsynet ikke bare af sig selv de præcise data ud?

Som jeg ser det kunne Finanstilsynet – og andre (se flere eksempler nedenfor) – have valgt at gøre én af tre ting – mindst:

[badge style=”info”]1.[/badge] Sende de rå data (som de vil af med…) ud som vedhæftet fil eller linke til dem fra hjemmeside/pressemeddelelse.

[badge style=”info”]2.[/badge] Lave og hoste graferne selv (i Google Fusion Tables, på egen server/program etc.) – og give embed-koder ud.

[badge style=”info”]3.[/badge] Lave en webløsning, hvor journalister og andre selv kan sætte deres egne visninger af data op, måske endda også med muligheder for styling, og få en embed-kode til at indsætte på deres medie.

Finanstilsynet er langt fra det eneste eksempel på dårlig data-præsentation, jeg som journalist er stødt ind i:

[badge style=”info”] [/badge] Da Transparency International for nylig udsendte deres indeks over korruption i alle verdens lande, var deres website smækfyldt med lækre, delvist interaktive, infografikker og kort over korruption i verden. Men kunne det downloades og embeddes interaktivt? Nej – kun som pdf’er og jpg’er! Det var næsten til at græde over – men i stedet valgte jeg at skrive hele deres rangliste af og selv lave kortet til dr.dk i Google Spreadsheets…. besværligt og spild af tid, på sin vis.

[badge style=”info”] [/badge] Da TIMMS og PIRLS-undersøgelserne af 4. klasseelevers evner i henholdsvis sprog og matematik blev offentliggjort i begyndelsen af december, lå resultaterne på klokkeslet klar på undersøgelsernes hjemmeside. I store, tung pdf-filer (hele rapporten) – og i flere mindre-tunge pdf-filer (hvert kapitel). Men hvor hovedkonklusionerne og oversigterne lå, var svært hurtigt at afgøre. Da jeg fandt dem, kunne kolonnerne fra den vigtigste tabel ikke copy-pastes over i fx Excel eller et andet regneark – og den grafiske visning af spredningen (fx. i læsekundskab) for hvert land var umulig præcis at aflæse ud fra diagrammet.

[badge style=”info”] [/badge] Da Greenpeace i 2010 afslørede Gilleleje-fiskere i ulovligt fiskeri i Kattegat, lagde de en del dokumentation frem – blandt andet screenshots af GPS-sporingen af de fiskefartøjerne. Fra mit daværende skrivebord på ekstrabladet.dk undrede jeg mig: hvorfor gav de os dog ikke en “renset” version af de samme GPS-spor, så de kunne indlejres i et interaktivt kort?

Nogle organisationer vil måske kunne undskylde sig med, at de har fokus mest rettet mod andre platforme end nettet. Men selv om det skulle passe, giver det stadig ikke mening at tilbageholde konkret talmateriale og andre data, som enhver journalist, der bare skal sætte sig nogenlunde ind i sagerne, uomgængeligt får brug for. Og som enhver grafiker til avis, tv eller net har brug for for at kunne lave en hæderlig fremstilling af nyheden til sit eget medie.

Men forklaringen på, hvorfor pressefolk ikke servicerer i de åbne formater, der på så mange andre måder er en naturlig del af kommunikation, findes forhåbentlig et sted… jeg kan bare ikke gennemskue den. Kan du – så kom gerne med en kommentar nedenfor.

 


4 svar til “Hvorfor må journalister ikke få dataene bag nyheden?”

  1. Jakob – ja, det er også min fornemmelse 🙂 Men det har efterhånden stået på i nogen år … Når jeg ovenfor mest fremhæver nogle “negative” eksempler er det ikke af ond vilje – jeg kan faktisk bare ikke huske, hvornår jeg har modtaget, eller bare set nogen modtage, pressemateriale i et viderebearbejdelses-værdigt, webegnet format.

  2. Nu er jeg ikke journalist, men har da haft et par fag om kommunikation og journalistik. Og hver gang der blev talt pressemeddelelser og “sådan får du som kommunikationsmedarbejde din historie i avisen” blev det understreget hvor vigtigt det var at lave alt arbejdet for journalisten. Det blev fremstillet som en sikker fiasko hvis man sendte statistisk materiale ud, som en journalist så efterfølgende skulle behandle før det blev til fx en graf. Hvis nogen af de kommunikationsmedarbejdere der sender materiale ud til folk som dig, er tidligere danskstuderende på KU, kunne det være en forklaring. De gør som det de har lært man skal på universitetet

    • Bjarke: Jeg mener jo netop, at kommunikationsfolkene burde gøre arbejdet for mig – for det, de sender ud, kan ikke bruges nogen steder. Selvfølgelig skal de sende grafen ud og ikke KUN tallene – men det de gør er at sende grafer og andet i en lukket pdf. Herfra kan man kun få den ud ved at lave et simpelt screenshot af grafen – eller ved at bruge et avanceret program som Acrobat Pro, hvor billedfiler oa. kan hives ud af pdf’en (hvis den er gemt rigtigt…).

      HVIS de endelig sender en graf ud er den i afsenderes eget design, nogen gange endda med logo – og det er der jo ikke nogen medier med respekt for sig selv, der vil bringe. Ergo: De bør selvf. sende grafer, diagrammer, kort osv. med ud, så også journalisten kan få en visuel forståelse af historien. Men de skal også sende baggrundsmaterialet med, så journalisten kan formidle historien videre på sit medies præmisser…

Skriv en kommentar