Video fra Pecha Kucha – 20 ting i 20 sekunder

Onsdag den 29. september optrådte jeg til Pecha Kucha #15, der blev afholdt i Ny Tap, en nedlagt tappehal på Carlsbergområdet, København.

Pecha Kucha er et japansk koncept, hvor deltagerne gennem 20 indslag á 20 sekunder præsenterer en eller flere kunstneriske og kreative idéer og resultater.

På mine ialt 6 minutter og 40 sekunder præsenterede jeg både et par skønlitterære tekster, Hovedpersonen samt projekterne Ord i Vejen, Har du set min sky?, P-Shirts, 99 Linier, Vild West Bøffel Sjow, Løwerts Legathjem og det endnu ikke realiserede Poesitur (arbejdstitel). Og så blev der også tid til et feriebillede fra Bornholm…

I videoen ovenfor kan du se hele min optræden – desværre uden den præsentation, der kørte simultant projiceret op på væggen bag mig.

[gigpress_related_shows]

Skriv en kommentar